Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/03-07   -   Pressemeddelelse

AVT Institute of Executive Education byder velkommen til Per Junker Thiesgaard

Per Junker Thiesgaard tiltræder 1. marts 2007 som administrerende direktør for AVT Institute of Executive Education A/S. AVT revolutionerede i 2002 det danske marked for MBA uddannelser ved at udbyde den 6-måneders CBA uddannelse - og siden 2004 også en overbyggende MBA uddannelse. AVT er den eneste udbyder af amerikanske business-uddannelser i Danmark.

Per Junker Thiesgaard overtager fra de to stiftere af AVT, Dan Høyer og Kristian Groth, der dog begge forbliver aktive i AVT.

Per Junker Thiesgaard, der er 42 år, har læst datalogi og informations-psykologi på Københavns Universitet og har selv en MBA. Derudover er han aktiv reserveofficer i Beredskabskorpset. Han har i en årrække været administrerende direktør for Bruhn New-Tech A/S, et software-firma i den danske forsvarsindustri, og har arbejdet som direktør for firmaets amerikanske og engelske datterselskaber. Siden 2000 har han fungeret som selvstændig managementkonsulent med udgangspunkt først i London og siden København. Per Junker Thiesgaard kender MBA verdenen indgående, idet han i årene 2004-2006 stod bag den store vækst i Copenhagen Business School's Executive og Full-time MBA programmer, hvor han var ansat som programdirektør.

"Vi glæder os over, at have fået en administrerende direktør, der kender MBA studierne indefra, har stor international erfaring med ledelse og forretningsudvikling og stor praktisk erfaring med kommunikation, markedsføring og salg. Og så forventer vi meget af Per Junker Thiesgaards lederevner og kreative evner - blandt andet evnen til at tænke out-of-thebox og effektivt få omsat resultatet i praksis" siger Dan Høyer, bestyrelsesformand i AVT.

Per Junker Thiesgaard siger ved sin tiltræden "Jeg glæder mig meget til at videreudvikle AVT i Danmark. At AVT er en succes er der ingen tvivl om, og det skyldes i mine øjne, at AVT har formået at give sine uddannelser en profil, der er helt unik i Danmark. Fokus er på praksis og resultater, så er man CBA eller MBA fra AVT så kan man sit kram i praksis. Det betyder ikke at man ikke får en solid teoretisk ballast, men fokus er hele tiden på at kunne omsætte læringen til resultater og handlekraft."

AVT Institute of Executive Education blev etableret i 2002 og har siden haft et tæt samarbejde med den amerikanske business school Berkeley og med Harvard Business School Publishing. AVT udbyder den 6-måneders CBA uddannelse - også kaldet mini-MBA'en - der kan overbygges med yderligere 12-måneders MBA undervisning så man erhverver AVT's MBA titel. Over 500 danske erhvervsledere har taget CBA uddannelsen hos AVT.

Uddannelserne er tilrettelagt sådan, at de sikrer, at læringen forankres i praksis i de studerendes virksomheder, og undervisningen foregår intensivt én gang om måneden på Hilton hotellet ved Københavns Lufthavn. Underviserne er primært amerikanske professorer. Derudover besøger de CBA og MBA studerende Berkeley og Harvard på studieture til USA. Seneste skud på stammen er et e-learning program i Leadership, som AVT har designet og udbyder med indhold fra Havard Business School Publishing.

Relevant information

http://www.avt-people.com


Pressekontakt


Firma

AVT Institute of Executive Education
Toldbodgade 31
1253 København K, Danmark

  2870 0191
  2870 0191

http://www.avt-people.com

Modtag nyheder fra AVT Institute of Executive Education på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater