Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/04-08   -   Pressemeddelelse

AVT bakker som første, og eneste, danske business skole op om FN´s initiativ for bæredytig ledelse

I juli 2007 opfordrede FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, alle verdens business skoler om frivilligt at påtage sig seks principper for uddannelse af globalt ansvarlige ledere - de såkaldte PRME principper (The Principles for Responsible Management Education).

AVT Institute of Executive Education blev den første danske business skole til at følge opfordringen. Og foreløbig også den eneste. AVT håber dog, at alle de andre business skoler i Danmark også med tiden vil tilslutte sig.

"Vi var ikke et øjeblik i tvivl og besluttede os straks for, at AVT måtte være en aktiv deltager i FN's PRME. Det er oplagt at Danmark her skal spille en central rolle. Danske virksomheder er meget aktive i social ansvarlighed og selvfølgelig skal det være et tema i uddannelsen af fremtidige ledere på vores CBA og MBA programmer.

Ansvarlighed og bæredygtighed er især væsentligt, når lederne skal tage stilling i globale sammenhæng, hvor lokal lov og ret ikke altid stemmer overens med, hvad vi herhjemme finder ansvarligt. Der er mange dilemmaer at tage stilling til i dagens globaliserede verden." siger Per Junker Thiesgaard, administrerende direktør i AVT.

AVT har besluttet at tematisere AVT's Executive MBA så et gennemgående tema er "Ansvarligt lederskab i en globaliserende verden" og der er allerede introduceret nye fag i forretningsetik, social ansvarlighed på AVT's Executive MBA, ligesom en studierejse til Shanghai skal give de studerende et førstehånds indblik i kinesisk virksomhedsledelse.

"Vi er lidt overraskede over, at vi hidtil er den eneste danske business skole, der har valgt at påtage sig opgaven. Da FN den 7. april i år offentliggjorde listen over de første 100 business skoler, der har valgt at tilslutte sig PRME, stod det klart, at vi var den eneste danske repræsentant. Det håber vi ændrer sig, da det må være en opgave for alle business skoler i Danmark." siger Per Junker Thiesgaard, administrerende direktør i AVT.

Vedlagt:
- Foto, AVT ledelse bagest fra venstre bestyrelsesformand Dan Høyer og bestyrelsesmedlem Kristian Groth, forrest fra venstre Dean, professor Torben Moller, Ph.D. og administrerende direktør Per Junker Thiesgaard.
- pdf med pressemeddelelsen samt yderligere om FN´s PRME og en liste over de foreløbigt 100 business skoler, der bakker op om PRME.

Om AVT
AVT Institute of Executive Education blev etableret i 2002 og har siden haft et tæt samar-
bejde med den amerikanske business school Berkeley og med Harvard Business School
Publishing.

AVT udbyder den 6-måneders CBA uddannelse - også kaldet mini-MBA´en - der kan overbygges med yderligere 12-måneders MBA undervisning så man erhverver AVT´s MBA titel.

Over 500 danske erhvervsledere har taget CBA uddannelsen hos AVT.

Uddannelserne er tilrettelagt sådan, at de sikrer, at læringen forankres i praksis i de stud-
erendes virksomheder, og undervisningen foregår intensivt én gang om måneden på Copenhagen Mariott. Underviserne er primært amerikanske professorer.

Derudover besøger de CBA og MBA studerende Berkeley og Harvard på studieture til
USA samt kinesiske virksomheder nær Shanghai på en MBA studietur til Kina.

Seneste skud på stammen er et e-learning program i Leadership, som AVT har
designet og udbyder med indhold fra Havard Business School Publishing.

Relevant information

http://www.avt-people.com



Billeder


Pressekontakt


Firma

AVT Institute of Executive Education
Toldbodgade 31
1253 København K, Danmark

  2870 0191
  2870 0191

http://www.avt-people.com

Modtag nyheder fra AVT Institute of Executive Education på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater