13/01-09
-
Pressemeddelelse
Professionelle websites uden kodning
Implementer et webdesign på under 15 minutter til et professionelt website med CMS helt uden brug af koder. Det vækker begejstring hos grafiske bureauer, som hidtil har været nødt til at samarbejde med dyre programmører for at få løst kreative opgaver. Bag systemet står Azite, som forventer et stort marked for den unikke tilgang til webudvikling.
DMS, Design Management System, er en unik tilgang til webudvikling, som nu præsenteres af den danske virksomhed Azite. Det henvender sig til designere og kreative virksomheder som reklamebureauer, der udvikler professionelle websites for kunder.
ADzite DMS giver mulighed for komplet webudvikling helt uden brug af programmører og kodning - et simpelt design kan implementeres på under 15 minutter uden brug af koder. "Et problem for kreative virksomheder i udviklingen af webløsning er de tekniske udfordringer.
Kunden og bureauet kan ofte hurtigt blive enige om, hvordan projektet skal udføres på grafisk og funktionsmæssigt niveau, men når der skal involveres programmører bliver løsningen tit dyrere, mere tidskrævende og mere teknologisk begrænset end først planlagt," siger John S. Andersen fra Azite ApS.
Sænker produktionstid og pris kraftigt
Med DMS kan fuldt ud professionelle websites opbygges, af kreative på meget kort tid. Alt foregår grafisk og ved hjælp af en række moduler, der kan tilvælges. "Dette sænker produktionstiden og prisen voldsomt på professionelle websites. I stedet for at gå på kompromis, kan kvalitetssites produceres i løbet af få timer.
Samtidigt er der ikke tekniske begrænsninger, fordi de forskellige moduler tillader dyb integration til produktdatabaser, kalenderfunktioner, tilmeldinger og e-handel," fortæller Rita Storm Jørgensen, der er direktør i Azite ApS. ADzites Design Management System er meget intuitivt og man lærer hurtigt at mestre det. Én dags kursus hos Azite vil være nok til at en art Director eksempelvis kan producere et fuldt funktionsdygtigt website på få timer.
Stort markedspotentiale
ADzite DMS er unik på markedet og forventes at have et stort markedspotentiale. Der er allerede etableret ca. 20 forhandlere i Danmark og Norge og i løbet af 2009 vil et forhandlernetværk blive opbygget i Sverige og Tyskland. "Kunder forventer sig mere og mere. Med DMS er vejen fra design og projektering til endeligt produkt blevet skåret ned til det minimale, og det giver muligheder for, at kreative selv kan bygge løsninger i løbet af kort tid.
Det betyder, at topprofessionelle sites kan leveres af små virksomheder, der tidligere har afholdt sig fra den slags opgaver på grund af projektets omfang," siger Casper Hermann Rasmussen, der er programmør hos Azite ApS. Se mere på www.adzite.dk
Ingvild M. S. Løken fra THE LINK AS i Norge er den Norske partner for ADzite DMS udtaler: Vi har store ambitioner med ADzite DMS til nye og eksisterende kunder i Norge. Det er et utroligt nemt system at arbejde med og til rimelige priser.
Relevant information
http://www.azite.dk
Firma
AZITE ApS
Priorparken 351, 3.sal
2605 Brøndby,
Danmark
+45 40 70 29 51
+45 40 70 29 51
http://www.azite.dk