12/05-03
-
Pressemeddelelse
Dansk løsning låser automatisk PC'en
Dansk løsning øger IT sikkerheden ved automatisk at låse PC'en når medarbejderen forlader sit skrivebord.
BluePosition annoncerer i dag en ny version af deres produkt, der løser problemet med at mange glemmer at logge af deres PC når de forlader deres skrivebord for at gå til frokost, en kort pause eller et møde.
De fleste virksomheder har, som en del af deres sikkerhedspolitik, krav til medarbejderne at de skal huske at logge af deres PC når de forlader deres skrivebord. Men faktum er at de fleste af os nok glemmer det temmelig ofte, hvorved PC'en efterlades åben og kan misbruges af andre.
Paradokset er at der samtidig investeres formuer i øget sikkerhed for logon til PC'erne f.eks. i form af engangspassword-løsninger.
Løsningen kræver ikke nogen hardware installation på PC'erne. En fælles infrastruktur af Bluetooth Access Points holder styr på brugere ved at detektere hvor de befinder sig med deres Bluetooth enablede mobiltelefon, PDA eller personlige tag's. Systemet sender så en instruktion til PC'en om straks at låse, eller afvikle et specifikt sikkerhedsprogram, når det detekteres at medarbejderen ikke længere er i nærheden af sin PC.
Løsningen er udviklet af BluePosition i samarbejde med Ericsson i Aalborg, og er baseret på locations bestemmelse ved hjælp af Bluetooth.
"Vi forventer os en del af denne nye løsning, vores undersøgelser peger på at flere virksomheder er opmærksomme på problematikken med åbne PC'er, hvilket også underbygges af internationale undersøgelser", udtaler Salgsdirektør Andreas Frøland, BluePosition. "Det er også værd at bemærke at locations løsningen kan benyttes til en lang række andre formål i virksomheden herunder automatisk ændring af viderestillingen af telefoner, baseret på medarbejderens aktuelle opholdssted."
Peter Knudsen, General Manager for Ericsson Bluetooth Networks i Aalborg udtaler: "Dette er endnu et glimrende eksempel på hvorledes Bluetooth kan være medvirkende til at gøre vor hverdag lettere og mere effektiv. Antallet af Bluetooth enablede mobiltelefoner øges dag for dag, og i øjeblikket leveres der omkring 1 million Bluetooth enablede mobiltelefoner om ugen fra en række leverandører inkluderende Nokia, Sony Ericsson, Siemens m.fl."
Den software der holder styr på brugerne ved hjælp af Bluetooth og kommunikerer med de enkelte arbejdsstationer er udviklet af BluePosition, mens den underliggende Bluetooth teknologi er udviklet af Ericsson Bluetooth Networks i Aalborg.
Om BluePosition:
BluePosition er et ungt dansk firma der er specialiseret i Locations baserede service applikationer for virksomheder og telekommunikations operatører. BluePosition udvikler den nye innovative Bluetooth Location Information System - BLIS4. BLIS4 muliggør en lang række integreret mobilitets løsninger, baseret på automatisk opdagelse og lokations bestemmelse af Bluetooth understøttede produkter inkluderende mobil telefoner, PDA'er og Bluetooth baseret tags. BluePositions produkter inkluderer "Locations baseret automatisk telefon viderestilling" der muliggør intelligent routning af telefon kald baseret på modtagerens aktuelle location.
Om Ericsson:
Med sit fortsatte, teknologiske lederskab former Ericsson fremtiden for det mobile Internet og bredbånd. Ved at stille innovative løsninger til rådighed i mere end 140 lande er Ericsson med til at styrke virksomheders kommunikation over hele verden.
Relevant information
http://www.blueposition.com