Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/02-09   -   Pressemeddelelse

Hvorfor bruge andet end mobilen på arbejdet?

Der er penge at spare for de tusinder af danske virksomheder, som stadig bruger forældede omstillingsanlæg og klodsede fastnettelefoner. De gamle anlæg er for længst blevet overhalet indenom af moderne mobilteknologi, og en ung dansk softwarevirksomhed har løsningen: Spar penge på telefonregningen og gør samtidig alle dine medarbejdere fuldt mobile med MobilePBX.

Finanskrisen kradser, og priserne på fastnettelefoni er på vej op. De fleste virksomheder døjer stadig med egne telefonanlæg og kabelinstallationer, som er både forældede og dyre at vedligeholde. Men der er hjælp at hente, mener Andreas Frøland, direktør for softwarevirksomheden Blueposition i Lyngby.

"Vi arbejder med et koncept, som gør de uhyre let og nærmest indlysende for virksomheder, at bruge mobilen hver gang der skal tales i telefon. Det betyder, at der ikke længere er behov for forældede omstillingsborde i receptionen og klodsede fastnettelefoner på skrivebordene," siger Andreas Frøland.

Produktet kaldes MobilePBX, og erstatter de gamle, tunge anlæg med en virtuel løsning, som kobler virksomhedens mobiltelefoner sammen på en elegant og brugervenlig måde. Det betyder reelt, at alle samtaler flyttes over på medarbejdernes mobiltelefoner. Det har store fordele både for medarbejdere og ledelse, mener Blueposition.

"De virksomheder, som vælger MobilePBX, kan spare de stigende omkostninger til fastnettelefoni og egne omstillingsborde helt væk. Også medarbejderne er typisk meget tilfredse med løsningen, som ganske enkelt gør, at man altid er fuldt mobil, mens man er på arbejde, og at man ikke længere skal administrere to telefoner," siger Andreas Frøland.

Blueposition har allerede haft betydelig succes på det danske marked, og leverer i dag MobilePBX-løsninger til virksomheder i samarbejde med mobilselskaberne TDC, Sofonon og Telia.

Ledelsen øjner nu muligheden for at udvide forretningen til resten af Skandinavien og Europa, og forventer betydelig vækst også på kort sigt.

"I udlandet er der klart et endnu større stort potentiale for at afsætte vores løsning, så vi forventer at tiltrække rigtig megen interesse for vores MobilePBX produkt under udstillingen i Barcelona i næste måned," siger Andreas Frøland.

Om Blueposition:
Blueposition er en førende leverandør af softwareløsninger til mobilindustrien. Bluepositions virtuelle omstillingsbord for mobiltelefoni kaldet MobilePBX og tilhørende produkter gør det attraktivt og let for virksomheder at skifte fastnettelefoner og gamle omstillingsborde ud til fordel for mobilen. Bluepositions løsninger udvikles og leveres fra virksomhedens hovedkontor ved SCION-DTU i Lyngby nord for København.

---
Blueposition udstiller på verdens største messe for mobilteknologi, Mobile World Congress, i Barcelona, d. 16-19 februar 2009. Mød os på stand 2.1B69 (Den Danske Pavillon) og få en snak om den mobile fremtid for virksomheder. For at aftale et møde skriv til sales@blueposition.com eller ring på 70 20 65 25.
---

Kontakt:
Claus Hetting
Marketing- & kommunikationskonsulent
Mobil: +45 25 34 17 05
claus@hettingconsulting.com

Relevant information

http://www.blueposition.com


Pressekontakt


Firma

BluePosition
Parallelvej 10
2800 Lyngby, Danmark

  70206525
  70206525

http://www.blueposition.com

Modtag nyheder fra BluePosition på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater