15/02-12
-
Pressemeddelelse
Blåstempling til bogholdere
Certificering skal gøre op med inkompetence blandt bogholdere og sikre virksomheder korrekt og fyldestgørende rådgivning. Bogholder er ikke en beskyttet titel, og det betyder, at alle kan slå sig op som bogholder - uanset faglig og erhvervsmæssig baggrund. Det gør små og mellemstore virksomheder sårbare, fordi bogholderen er den nærmeste, og ofte eneste, økonomiske rådgiver.
Nu kan danske bogholdere blive certificeret og dermed dokumentere deres evner og professionalisme. Bag certificeringerne står Bogholderkompagniet, som har udarbejdet et omfattende materiale og tests, som bogholdere skal gennemgå for at kunne blive CAB certificeret.
"Det er et stort problem i Danmark, at så mange virksomheder ikke har et præcist overblik over deres økonomi. Økonomi er for mange virksomheder en byrde og ikke et redskab, der giver overblik, som det burde være. Det gør at lederne ikke er stand til at træffe de optimale beslutninger for deres virksomheder," mener Dorte Rasmussen.
Hun ser mange bogholdere, som har en lang karriere som fastansat, der efterfølgende starter en bogholdervirksomhed uden at have forudsætningerne for at kunne forstå, den nye rolle de påtager sig når man går fra fastansat til ekstern rådgiver. Det går ud over økonomien i små og mellemstore virksomheder i Danmark.
"En gennemsnitlig mindre dansk virksomhed skal gennem tre-fire bogholdere, inden den rette bliver fundet. Det er et kæmpespild, som kun skyldes, at det er uklart, hvad en bogholder egentlig skal og kan gøre for sin kunde. Den situation kan undgås, ved at branchen bliver mere gennemsigtig og her kan certificeringen være til hjælp," siger Dorte Rasmussen, der er direktør for Bogholderkompagniet.
En CAB certificeret bogholder forpligter sig til at holde sit vidensniveau opdateret viakurser og hvis kundens behov for rådgivning rækker ud over bogholder niveau har den CAB certificerede bogholder en direkte hotline til specialiser i form af advokat, revisor og skatteekspert.
"De dygtige bogholdere har mange forskellige baggrunde. Der er mange højt kvalificerede bogholdere, der eksempelvis har en fortid som revisorer. Andre bogholdere er selvlærte eller kommer fra perifere stillinger i eksempelvis banker. Vores mission med certificeringsordningen er, at give branchen et kvalitetsstempel, , så de dygtigste bogholdere kan dokumentere deres evner uafhængigt af deres uddannelse. Dermed sikrer vi også, at virksomhederne nemmere kan finde den rette bogholder," siger Dorte Rasmussen.
De certificerede bogholdere vil blive listet i et kartotek på Bogholderkompagniets website, og dermed bliver det enkelt for virksomhedsejerne at finde dem.
Selve CAB certificeringen består af en omfattende test, og det er kun et sted mellem 25 og 30 procent, der består den. Samtidig er der en række formelle krav til de certificerede. De skal blandt andet kunne dokumentere en revisorerklæring, særlige forsikringsforhold samt løbende efteruddannelse.
Relevant information
http://www.bogholderkompagniet.dk