Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/05-13   -   Pressemeddelelse

Jubel i servicebranchen, der tilbyder overnatninger i Danmark

Marts måned var rigtig god for den danske servicebranche, der tilbyder overnatninger. Påsken er en klar medvirkende årsag, men meget tyder også på, at lærerkonflikten i Danmark har spillet en ikke uvæsentlig rolle.

Feriecentre, hoteller og vandrerhjem

Hvis man ser på de seneste tal fra Danmarks Statistik ser man, at der blev foretaget ikke mindre en 1,2 mio overnatninger på vandrerhjem, feriecentre og hoteller i årets tredje måned. I forhold til samme måned sidste år var det en stigning på 2 % for hotellerne og 8 % for vandrerhjem. Men det var feriecentrene, der var højdespringeren med 62.000 flere overnatninger, svarende til en stigning på 28 %.

Det er primært de nordiske gæster, der står for den kraftige stigning hos feriecentrene. Svenskerne og nordmændene havde et lavere udgangspunkt, men hævede antal overnatninger med 53 %, hvilket svarer til 12.000 flere overnatninger. Danskerne havde et større antal overnatninger nemlig 47.000, som svarede til en relativt mindre procentvis stigning på 25 %.

Flere feriehusovernatninger

I forhold til marts sidste år, viste marts 2013 en stigning på ikke mindre end 70 %, hvilket er lig med en stigning på 399.000 flere feriehusovernatninger. Danskerne stod for en stigning på 100%, eller 127.000 flere feriehusovernatninger. Dermed steg danskernes samlede andel af feriehusovernatninger fra 22 % til 26 %. Tyskernes andel faldt tilsvarende 4 % i samme periode.

Der er dog lidt malurt i bægeret. Sammenligner man 2013 og 2008, som begge havde påsken primært i marts, er der samlet set en lille tilbagegang at spore. Korrigeret for normale sæsonudsving var der også en lille tilbagegang på 1 %, når marts 2013 sammenlignes med den forrige måned. Set i forhold til resten af året er der et fald på 7 % i 2013 i forhold til april til ultimo december 2012.

Lina Kvols, landeansvarlig for bookingsystemet SuperSaaS, der blandt andet bruges af private sommerhusudlejere siger: "at der er et fald på 7 % for resten af året, skyldes i høj grad at påsken lå i marts i 2013. Derfor skal vi ikke udelukkende fokusere på de sidste 3 kvartaler, men se på året 2013 samlet set. Vi skal derfor tillade os at juble, når der er noget godt at glæde sig over".

Relevant information

http://www.supersaas.dk


Pressekontakt


Firma

SuperSaaS
Klintevej 12
7100 Vejle, Danmark

  +45 29 86 08 05
  +45 29 86 08 05

http://www.supersaas.dk

Modtag nyheder fra SuperSaaS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater