20/12-16
-
Pressemeddelelse
Ny undersøgelse: Unge svarer ikke de voksne igen
Ny undersøgelse viser, at 44% af de unge enten aldrig lytter til, eller kun sjældent lytter til deres telefonsvarer. Det kan koste de unge både job og karriere.
Ny undersøgelse
Ifølge en ny undersøgelse fra Yougov fremgår det, at 19% af alle unge enten ikke: Har, eller bruger telefonsvarer. Dertil kommer at 25% af de unge kun engang imellem aflytter deres telefonsvarer.
I forhold til køn, så er der en overvægt af mænd i forhold til kvinder, der ikke bruger deres telefonsvarer aktivt.
At 44% af de unge enten helt eller delvist har fravalgt en aktiv brug af telefonsvarer giver panderynker hos arbejdsgiverne. Så lige i dette tilfælde får de unge altså ikke skyld for at svare de voksne igen. Faktisk savner de voksne og dermed arbejdsgiverne svar fra de unge.
Tilllykke med jobbet - hallo - hallo
Når arbejdsgivere gerne vil i kontakt med de unge, for enten at indbyde til jobsamtale eller tilbyde et job, så opstår der støj på linjen. Ikke baggrundsstøj, men støj i form af, at arbejdsgiverne og de unge kommunikerer på forskellig vis.
De unge følger enten ikke op på telefonsvarerbeskederne, eller følger først op meget sent, eller for sent. Konsekvensen kan være, at de unge mister muligheden for, at komme i betragtning til at få jobbet. På den måde bliver både de unge og arbejdsgiverne tabere, idet rekruttering er en tidskrævende proces for arbejdsgiverne.
Det er i aldersforskellen og dermed kommunikationsformen, at problemet opstår. Arbejdsgiverne er fra en generation, hvor det er god pli, at aflytte og hurtigt følge op på modtagne telefonsvarerbeskeder. Den unge generation har derimod i stor grad en anden tilgang til at kommunikere. De unge synes, at en telefonsvarer er gammeldags.
Ole Holdgaard, direktør for Danmarks største jobportal for unge: Ungarbejde.dk, kender til denne udfordring. Han fortæller om generation Z: "De unge er vokset op med store mængder information, der er tilgængelig hele døgnet rundt. For ikke at drukne i informationer og kommunikationsplatforme, fravælger de unge telefonsvareren, som de unge ikke synes virker".
Jobportalen har derfor lavet en vejledning til de unge, der ikke har den store træning i at bruge en telefonsvarer. Deraf fremgår det blandt andet, at man skal undgå at love noget man ikke kan holde, når man indtaler sin telefonsvarer. Eksempelvis skal man ikke love, at man hurtigt vender tilbage, hvis man reelt ikke gør det.
Ligeledes er det vigtigt, at de unge ikke taler for hurtigt, for langsomt eller har for meget baggrundsstøj. "At indtale en god telefonsvarerbesked er næsten lige så vigtigt, som at have et godt CV", lyder det fra Ole Holdgaard, der uddyber: "Det er fordi, at telefonsvareren indgår i det samlede indtryk, når en ung søger et job. Er du eksempelvis sløset med din telefonsvarer, så yder du måske heller ikke dit bedste, når du er på job".
Relevant information
Undersøgelsen fra Yougov kan ses her:
https://www.ungarbejde.dk/cms/telefonsvarer-kan-koste-dig-jobbet
Pressekontakt
Ole Holdgaard
Adm. direktør
+45 29 86 08 05