26/06-12
-
Pressemeddelelse
Snu sønderjyder sparer tusindvis af kroner på Hamborg-rejser
REJSEDILLE: Det er blevet populært blandt sønderjyder at rejse på charterferie via Hamborg. Man sparer nemlig op til 40 procent af rejseomkostningerne, fortæller HamborgRejser.dk, der i øjeblikket modtager mange "sønderjyske" rejsebestillinger.
Besparelse på charterferien til Egypten på helt op til 40 procent? Flere hundrede sønderjyder vælger i år at tage på charterferie ved at rejse fra Hamborg Lufthavn. Sønderjyske charterturister kan nemlig fjerne et godt stykke af rejseprisen, hvis de booker en rejse gennem tyske rejsearrangører.
Det forklarer HamborgRejser.dk, som har gjort det til sin levevej at hjælpe især sønderjyder med at booke rejser gennem tyske rejseudbydere. Via hjemmesiden Hamborgrejser.dk får sønderjyderne adgang til mere end 60 tyske rejseudbydere.
Dansk højsæson presser priserne opIsær op til industriferien i juli og august måned er der rigtig mange penge at spare.
"I øjeblikket er priserne på danske charterrejser ekstra høje, fordi 350.000-400.000 danskere skal på charterferie. Det kan vi gøre markant billigere ved at lade danskerne rejse over Hamborg. Tyskernes sommerferie er nemlig forskudt i forhold til vores. Det gør det muligt at købe langt billigere rejser via tyske feriebureauer. I gennemsnit får folk en besparelse på 30 procent. I visse tilfælde kan det gøres endnu billigere - for samme hotel og samme antal dage," siger ejeren bag HamborgRejser.dk, Henrik Skov, der i øjeblikket modtager daglige henvendelser fra rejsende fra Sønderjylland.
40 procent billigere Egypten-rejseSkal en familie med to børn f.eks. til Hurghada i Egypten i 15 dage i uge 30 (23.juli-6. august), så beløber en sådan rejse hos Spies sig til 29.496 kr. Med i prisen følger et dobbeltværelse med morgenmad på det firestjernede The Grand Hotel.
Booker man via HamborgRejser.dk, koster nøjagtig samme rejse 17.670 kr. - eller 40 procent under den danske pris!
Tilsvarende tilbyder Apollo Rejser en 14 dages rejse for fire personer på det femstjernede hotel Santa Marina Plaza på Kreta, igen fra den 23. juli til den 6. august. Pris: 51.192 kr. Hotellet er inklusiv halvpension og et dobbeltværelse.
Hos HamborgRejser.dk koster en helt identisk rejse, altså i samme periode og på samme hotel med nævnte forplejning, 32 procent mindre - eller 34.612 kr.
Stort ryk-ind af sønderjyderDanmarks Rejsebureau Forening bekræfter, at mange sønderjyder rejser over Tyskland.
"På grund af den relativt korte afstand oplever vi, at især mange sønderjyder tager turen til Hamborg," forklarer Lars Thykier, direktør hos Danmarks Rejsebureau Forening.
Sådan lyder det også hos HamborgRejser.dk.
"De fleste af vores kunder kommer helt naturligt fra Sønderjylland og den sydlige del af Jylland, fordi det er nemt at komme til Hamborg. Der går busser og tog direkte til Hamburg Lufthavn. De fleste rejsende tager dog bilen og lader den stå i lufthavnen eller på lufthavnshotel for nogle få hundrede kroner, mens de er på ferie," siger Henrik Skov.
Tilvalgsboks 1: Du er dækket via den tyske rejsegarantifondAlle rejser er dækket af den tyske rejsegarantiordning. Du kan desuden stadig bruge din danske rejseforsikring.
Tilvalgsboks 2: Så nemt er det at booke din rejse!· Log ind på HamborgRejser.dk. Du har adgang til mere end 60 forskellige rejseselskaber.
· Alle sider og hoteller er med dansk support og dansk hjemmeside.
· Du behøver ikke at booke fra uge til uge, men kan bestille for tre, fire, fem dage osv.
BilledtekstMange sønderjyder booker i øjeblikket en sommerrejse til Grækenland - ekstra billigt.
Relevant information
http://www.hamborgrejser.dk