Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/07-12   -   Pressemeddelelse

35.000 virksomheder skal holde øje med forsikringen ved skybrud / NYE forsikringskrav

Oversvømmelse: Topdanmark og Tryg stiller nye krav til deres erhvervskunder ved skybrud. Tusindvis af virksomheder med arkiver og lagre i kælderen får ikke erstatning ved oversvømmelse, hvis de ikke hæver deres værdier 40 cm over jorden.

Mens DMI i disse dage igen varsler nye skybrud hen over sommeren, kan potentielt set mange tusinde erhvervskunder risikere ikke at være dækket i tilfælde af nye oversvømmelser, hvis de ikke tager arbejdshandskerne på og går en tur i kælderen.

Nye regler gælder 35.000 virksomheder
Afledt af forrige sommers oversvømmelser, der kostede erhvervslivet 3,2 mia. kroner i skadesomkostninger, har Tryg og Topdanmark ændret på reglerne for, hvornår deres erhvervsforsikringer gælder ved oversvømmelser.

Hos Tryg omfatter de nye regler 35.000 eksisterende erhvervskunder, der igennem deres erhvervsforsikringer er forsikret mod vandskade, samt alle nytegninger. Topdanmark gør kun kravene gældende i nytegnede erhvervsforsikringer.

Vær opmærksom på de nye betingelser
"De nye forsikringsregler kan have en stor konsekvens for forsikringstagere i erhvervslivet, hvis de ikke er opmærksomme på de skærpede betingelser. Ændringerne gør det kun endnu mere vigtigt, at virksomhederne placerer deres essentielle IT-udstyr, lagre og arkiver højt over gulvet, så man i langt de fleste tilfælde undgår vandskader. Skulle uheldet være ude, er man så også dækket af forsikringen," siger Per Nielsen, marketingchef i rådgivningsfirmaet Recall, der specialiserer sig i opbevaring og arkivering af dokumenter.

40 cm over gulvet
Trygs regler betyder ifølge deres hjemmeside, at varer, materialer, servere og andre genstande, der befinder sig i en kælder, skal være hævet mindst 40 cm over gulvniveauet for at være dækket i forbindelse med skybrud. Samtidig skal tingene stå på stålreoler eller andet ikke-vandabsorberende materiale.

Fordel virksomhedens værdier
En af måderne at undgå oversvømmelse på er at bryde sit arkiv op i mindre dele, så værdier kan flyttes ud af kælderlokaler til mere sikre steder, forklarer man hos Recall.

"Hvis man ikke har rum specielt bygget til sikker opbevaring, er det en god idé, at virksomhederne spreder deres værdier på flere etager og måske endda forskellige adresser. Samtidig anbefaler vi, at virksomheder nøje undersøger risikoen for, at der trænger vand ind eller opstår brud på vandrør," siger Per Nielsen, Recall.

Billedtekst
Nye forsikringskrav gør det endnu mere vigtigt, at virksomheder placerer deres essentielle IT-udstyr, lagre og arkiver højt over gulvet.

For mere info
http://www.tryg.dk/forebyg-skade/skybrud/det-daekker-erhvervsforsikringe-ved-skybrud.html


Relevant information

http://www.recall.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Recall A/S
Greve Main 20
2670 Greve, Danmark

  29 66 51 57
  29 66 51 57

http://www.recall.com/Contact_Recall_Denmark.aspx

Modtag nyheder fra Recall A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring. Indbygget AI-assistent.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater