22/08-12
-
Pressemeddelelse
København risikerer oversvømmelser i august / Varmt vejr øger fordampning
SVÆRT AT TACKLE VANDPRES: Ud over det varme vejr lige nu giver ekstra fordampning, er august den måned med flest regnskyl. København kan se frem til nye oversvømmelser ved skybrud, forklarer professor ved Københavns Universitet.
"Oven i klimaforandringerne betyder de mange nye, flisebelagte forhaver, terrasser og indkørsler, at en større andel af nedbøren ikke kan sive normalt ned i jorden, men ender i kloakkerne. Da kloaksystemet har en fast kapacitet, vokser det generelle pres på systemerne. Derfor kommer der oversvømmelser både i og uden for København," forklarer Marina Bergen Jensen, professor ved Københavns Universitet med speciale i jord, vand, klimaog miljø med afsæt i de mange regnskyl henover sommeren.
Flest regnskyl i augustAugust er den måned på året med mest tung regn, viser oplysninger fra DMI. Samtidig skaber det varme vejr lige nu ekstra høj fordampning.
Derfor bør virksomheder og private københavnere sørge for at undgå oversvømmelsestab de kommende uger. Det forklarer rådgivningsvirksomheden Recall A/S.
"Det kan hurtigt blive dyrt, hvis vandet trænger ind og ødelægger værdifulde eller uerstattelige journaler og dokumenter som hos Kræftens Bekæmpelse sidste år. Vi anbefaler, at virksomheder og forretninger i København sikrer sig, at de ikke bliver oversvømmet og på sigt får deres arkiver outsourcet og stadigvæk har adgang til dem døgnet rundt," siger Per Nielsen, marketingchef i Recall.
Københavns Kommune: Tag klareforholdsreglerAlene i Københavns Kommune kostede renoveringsarbejdet efter sidste sommers oversvømmelser et trecifret millionbeløb. Udsigten til mere regn får Københavns Teknik- og Miljøborgmester til at tage situationen alvorligt.
"Virksomheder skal tænke over, hvordan de bedst muligt kan undgå vandskader og tab af værdifulde informationer og genstande. Eksempelvis er kælderbutikker og virksomheder med IT eller andet teknisk udstyr i en enorm risiko," siger Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune, Ayfer Baykal.
BilledtekstAugust er den måned på året med mest tung regn, viser oplysninger fra DMI. Samtidig skaber det varme vejr lige nu ekstra høj fordampning.
Relevant information
http://www.recall.dk