Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/10-12   -   Pressemeddelelse

Større risiko for uretmæssige fyringer i mindre virksomheder

Tusindvis af afskedigelser venter danskerne i løbe af de kommende seks måneder, vurderer Danske Bank. Især ansatte i mindre virksomheder skal sikre sig, at deres rettigheder ikke overtrædes, mener Ret&Råd.

Flere danskere risikerer at få sparket det kommende halve år - og særligt ansatte i små virksomheder, hvor man tilsyneladende ikke altid kender reglerne for afskedigelser helt til bunds, skal passe på, at deres rettigheder ikke overtrædes.

Det fortæller Ret&Råd i kølvandet på de seneste vækstprognoser. Hver tredje topchef venter ifølge Børsen fyringer i løbet af de kommende seks måneder. Samtidig har Danske Bank nedjusteret sit vækstskøn fra 0,9 til 0,1 procent og regner i samme periode med op til 10.000 afskedigelser.

Små virksomheder mangler HR-kompetencer
"Med så mange afskedigelser undervejs er der stor risiko for, at nogle virksomheder overser reglerne for afskedigelser, der kan være en kompliceret proces. Det gælder bl.a. mindre virksomheder, som ikke har professionelle HR-afdelinger, der kender juraen for afskedigelser ud og ind. Et andet problem er, at ansættelseskontrakterne ikke gennemgås og justeres løbende - og det giver problemer ved opsigelserne," siger advokat Jette Jessen hos Ret&Råd, der har mange henvendelser hvert år fra klienter, der vil hive deres gamle arbejdsplads i retten for uretmæssig afskedigelse.

Tjek for "˜saglig begrundelse'
Er man omfattet af funktionærloven, har været ansat i minimum 1 år, og bliver man fyret, skal man overveje, om afskedigelsen er "sagligt begrundet". Loven fastslår, at en fyring forudsætter, at medarbejderen enten ikke "lever op til forventningerne", eller at virksomheden "har økonomiske problemer" og skal skære ned.

"Bliver man sagt op, er det første man skal undersøge, om afskedigelsen er "sagligt begrundet". Det betyder i forhold til funktionærlovens §2b, at man som medarbejder enten ikke "lever op til forventningerne", eller at virksomheden har økonomiske problemer, og at det derfor er nødvendigt at skære ned. Er man omfattet af funktionærloven, har man krav på et opsigelsesvarsel. Efter blot 6 måneders ansættelse vil det være på mindst 3 måneder," siger advokat Jette Jessen, Ret&Råd.

Billedtekst
Nedgangen i byggeriet rammer i øjeblikket mange mindre byggevirksomheder, der må afskedige medarbejdere.

Faktaboks: Hvad er dine rettigheder ved en fyring?
Er du omfattet af funktionærloven, har du krav på et opsigelsesvarsel. Efter blot 6 måneders ansættelse vil det være på mindst 3 måneder, fortæller Ret&Råd.

Faktaboks: Hvad er en begrundet opsigelse?
Er du funktionær, er din opsigelse rimelig, hvis den er begrundet med hensynet til virksomhedens rationelle drift, eller hvis du selv har gjort et samarbejde umuligt.
Kilde: Ret&Råd


Relevant information

http://www.ret-raad.dk


Pressekontakt


Firma

Ret&Råd
Nørre Voldgade 16, 4.
1358 København K, Danmark

  26 84 16 41
  26 84 16 41

http://www.ret-raad.dk

Modtag nyheder fra Ret&Råd på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring. Indbygget AI-assistent.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater