28/02-13
-
Pressemeddelelse
Kartelsager i byggebranchen honoreres fremover med fængsel
En stramning af konkurrenceloven betyder, at dannelse af karteller i byggebranchen og i andre brancher nu straffes med fængsel i helt op til seks år. Straffen kan dog helt undgås ved at informere politiet om regelbrud, fortæller Ret&Råd.
Markant flere brud på konkurrencereglerne i løbet af de seneste fem år betyder, at straffen på området nu skærpes væsentligt, når den nye konkurrencelov træder i kraft den 1. marts. Bl.a. medfører kartelsager ikke længere kun markant større bøder, men i alvorligere tilfælde også fængselsstraf.
Tidobling af bøder og fængsel"En bøde på 400.000 kr. efter de gamle regler, vil efter de nye regler ligge på 4 mio. kr. I kartelsager kan man nu få fængselsstraf indtil 1 år og 6 måneder, hvis overtrædelsen er sket forsætligt og er af grov beskaffenhed. Dog kan den stige indtil seks år under særligt skærpende omstændigheder," siger Wivi H. Larsen, advokat og ekspert i konkurrenceloven hos Ret&Råd.
Whistleblower-ordning"De hårdere straffe afspejler et voldsomt behov for at reagere på det stigende antal lovovertrædelser på området. Dog er der en mulighed for at få straffen sat ned og endda helt gå fri for straf, hvis man er den første, der kommer til myndighederne med afgørende oplysninger. Ser man tegn på karteldannelser, eller andre brud på konkurrencereglerne, bør man derfor straks kontakte sin advokat og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen".
Voldsom stigning i antal sagerI 2012 løftede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sløret for ni alvorlige brud på konkurrencereglerne, viser nye tal fra styrelsen. Til sammenligning var der kun fem politianmeldelser i perioden 2009-2011, mens antallet i begyndelsen af nullerne lå på et par stykker om året.
Forbrugerne betaler overprisInden for byggebranchen har medierne for nylig afdækket en sag, hvor 20 firmaer i byggebranchen indgik i en kartelsag, bl.a. anklaget for at fordele opgaverne imellem sig og koordinere priser.
"Sager som disse betyder, at forbrugerne i den sidste ende kommer til at betale overpris, og at den frie konkurrence ophører. Det straffes nu ekstra hårdt," siger advokat Wivi H. Larsen.
BilledtekstI 2012 løftede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sløret for ni alvorlige brud på konkurrencereglerne, viser nye tal.
Relevant information
http://www.ret-raad.dk