28/02-13
-
Pressemeddelelse
Sådan afslører byggevirksomheder karteldannelse / 10 tegn på snyd / Sådan undgår du straf
WHISTLEBLOWING: Antallet af kartelsager er vokset så markant, at kartelsager fra den 1. marts kan give fængselsstraf til bagmændene på helt op til seks år. Få her ti tips til, hvordan du spotter priskoordinering og ulovligt samarbejde på din arbejdsplads.
1. Nogle udbydere giver aldrig tilbud på dine opgaver, selv om de har mulighed for det.
2. Tilbud fra en ny tilbudsgiver medfører et mærkbart fald i det "normale" prisniveau.
3. Samme tilbudsgiver er næsten altid billigst, uanset der ikke er særlige forhold, der begrunder dette.
4. Skriftlige tilbud fra konkurrerende tilbudsgivere indeholder de samme karakteristika. Det kan være formuleringer, stavefejl, regnefejl, ens mellemregninger etc.
5. En tilbudsgiver afslører kendskab til en konkurrents budafgivelse, før den eventuelt bliver offentligt kendt.
6. Du bliver opmærksom på, at kun én tilbudsgiver henter priser mv. hos leverandører (f.eks. byggematerialer).
7. Der er meget stor prisforskel på det vindende bud og de øvrige bud.
8. Den vindende tilbudsgiver trækker sig tilbage uden plausibel forklaring.
9. Lokale tilbudsgivere indregner samme transportomkostninger som tilbudsgivere, der er fjernere beliggende.
10. To eller flere tilbudsgivere "skiftes" til at afgive laveste tilbud efter et fast mønster.
Du kan læse alle 18 tips her.
Kilde: Ret&Råd Advokater
Sådan undgår du strafHvis du som virksomhedsejer selv deltager i et ulovligt kartel, risikerer du bøde- og fængselsstraf. Men du kan slippe for straf, hvis du er den første, der kommer til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med oplysninger, der kan afsløre kartellet.
BilledtekstStadig flere sager med karteller betyder, at lovene på området nu er blevet skrærpet. I særlig grov tilfælde kan karteldannelse medføre fængsel.
Relevant information
http://www.ret-raad.dk