23/01-20   -   Pressemeddelelse

Familieretshuset udfordret af forsinkelser

Den 1. april 2019 trådte et nyt familieretssystem i kraft. Statsforvaltningen blev nedlagt, og i stedet blev Familieretshuset oprettet med afdelinger rundt om i Danmark. Advokat Susan Sørensen fra Ret&Råd Advokater giver en status over det nye system, der er plaget af lange ventetider.

Par med børn over 18 år, der skal skilles, må væbne sig med tålmodighed, for Familieretshuset er tynget af arbejdsbyrden og har lange ventetider. Systemet er udfordret, vurderer advokat Susan Sørensen fra Ret&Råd advokater, der er medlem af Danske Familieadvokater.

”Det er ikke usædvanligt at vente 2-3 måneder på en indkaldelse til første møde i Familieretshuset. Da første møde alene er et afklaringsmøde, venter parterne ofte yderligere 2-3 måneder på, at der kan afholdes en børnesamtale, hvorefter der igen er ventetid til et opfølgende møde.”

Skal sagen fra Familieretshuset til Familieretten, går der mere tid. Det er derfor ikke usædvanligt, at der kan gå op til halvt år fra forældrene har søgt om hjælp i Familieretshuset, til sagen oversendes til Retten.

Susan Sørensen påpeger, at medarbejderne i Familieretshuset har brugt et stykke tid på at finde sig til rette i det nye system. Dette har betydet, at sagerne i de forskellige Familieretshuse er blevet behandlet noget forskelligt i opstartsfasen.

Refleksionsperioden skaber problemer
”En anden problematik er den såkaldte refleksionsperiode. I de sager, der er problemfyldte, og hvor forældrene ikke kan finde en løsning, har refleksionsperioden betydet yderligere 3 måneder forlængelse af den oprindelige sagsbehandlingstid. Det skyldes, at parterne ikke kan opstarte en sag i Familieretshuset, før refleksionsperioden er udløbet, ” siger Susan Sørensen.

Ifølge Berlingske har organisationer og rådgivningsvirksomheder som Børns Vilkår, Danske Familieadvokater, Landsorganisationen Børn og Samvær, Mødrehjælpen og Skilsmissebarnet udtrykt kritik af den lange refleksionsperiode, fordi forældre ikke tør fraflytte det tidligere fælles hjem i frygt for at blive stillet dårligere i sagen.

Refleksionsperioden har ellers en klar intention om at fremme familiernes situation.
”Såfremt uenighederne omkring børnene opstår i forbindelse med en skilsmisse, giver refleksionsperioden en række tilbud til forældrene, som har det formål at skabe forståelse for børnenes situation i en skilsmisse,” siger Susan Sørensen og fortsætter:

”Men i praksis har det betydet, at forældrene går alt for længe i uvished om deres situation.”

Rådgivning mangler
”Det er mit indtryk, at Familieretshuset ikke formår at rådgive tilstrækkeligt om, hvordan systemet fungerer. Dette betyder, at der opstår tvivl om, hvordan en sag behandles. Det betyder også, at man kan have flere sager i systemet, som verserer efter forskellige regler og gør, at det bliver svært for forældrene at navigere i sagstyperne, når de overgår til Familieretten,” siger Susan Sørensen.

Dette skyldes blandt andet, at alle brugere af det nye system har haft en indlæringsperiode, der har været lang, og som har medført fejl og lange sagsbehandlingstider. Regeringen har afsat 104 millioner kroner på finansloven til Familieretshuset, men resultaterne lader vente på sig, da der er grænser for, hvor mange kvalificerede medarbejdere, man hurtigt kan nå at rekruttere og oplære.
 
Fakta om Familieretshuset:
Alle ansøgninger i familieretlige sager starter via Familieretshuset. Dette gælder både sager om separation og skilsmisse, og sager vedrørende børn herunder bopæls-, forældremyndigheds- og samværssager.

Det politiske mål med det nye system har været, at børnene i brudte familier skal sættes i centrum, og at der skal sættes mere fokus på børnenes trivsel i et skilsmisseforløb. Børnene skal inddrages i processen, og der skal ydes forældrene rådgivning og støtte til et bedre samarbejde om børnene.

Der er oprettet børneenheder i Familieretshuset for at styrke børnenes stemme, og alle børn tilbydes en kontaktperson, som børnene som udgangspunkt skal kunne støtte sig til under processen.

Elektronisk ansøgning
Ansøgningen sker elektronisk ved udfyldelse af de ansøgningsskemaer, som ligger på Familieretshusets hjemmeside. Når ansøgningen er modtaget i Familieretshuset screenes sagen. Sagerne screenes ud fra de udfyldte ansøgningsskemaer i 3 kategorier, som populært kaldes grønne, gule og røde sager.

• De grønne sager er sager, der umiddelbart kan løses i Familieretshuset, da der ikke er konflikt.
• De gule sager er sager med mindre konflikt, som også håndteres af Familieretshuset.
• De røde sager er sager, som anses for så konfliktfyldte, at de bør videresendes til Familieretten.

Alle sager starter med et afklaringsmøde i Familieretshuset. Dette møde afholdes ikke af en jurist, men typisk i børnesagerne af en børnesagkyndig, som skal drøfte sagen med forældrene for at afklare, om der kan findes en mindelig løsning i sagen.

Hvis forældrene til dette møde ikke selv løser sagen med den børnesagkyndiges hjælp, indhentes der udtalelser fra børnenes institutioner, og sagen udsættes på en børnesamtale, såfremt barnet er omkring skolealderen.

Herefter indkaldes forældrene på ny, og til dette næste møde har man endnu engang mulighed for at benytte sig af Familieretshusets tilbud om hjælp til selv at løse sagen. Hvis dette ikke lykkes, vil sagen blive fremsendt til Familieretten.