Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/01-21   -   Pressemeddelelse

COVID-19 baner vej for elektroniske generalforsamlinger



Coronakrisen har gjort det svært at mødes fysisk til generalforsamlinger, og det giver problemer, når der skal stemmes. Derfor vedtog Folketinget i 2020 særregler om, at man kan afholde dem virtuelt. Reglerne er forlænget i hele 2021.

Folketinget vedtog i 2020 særregler, så generalforsamlinger kan holdes online og stadig være gyldige. Reglerne gør det muligt at afholde generalforsamlinger helt eller delvist elektronisk, til trods for at vedtægterne kræver fysisk fremmøde. Ordningen blev inden nytår forlænget til at gælde hele 2021.

”Det har stor betydning, at selskaber og andre virksomheder kan planlægge elektroniske generalforsamlinger for hele 2021, uanset hvordan smittetrykket konkret måtte vise sig at være på det tidspunkt, hvor generalforsamlingen afholdes,” siger erhvervsadvokat i Ret&Råd Imke Christine Thilkjær.

Der er undtagelser
Særreglerne for generalforsamlinger gælder kun selskaber, andelskasser, investeringsforeninger og lignende – derimod er eksempelvis grundejerforeninger ikke nævnt. Men Imke Christine Thilkjær formoder, at også de vil komme til at kunne benytte sige af de nye virtuelle muligheder for generalforsamlinger.

”Det er i alle medlemmers interesse, at generalforsamlingerne gennemføres. Derfor er der stor sandsynlighed for, at særreglerne for virksomhederne kan anvendes tilsvarende af foreningerne. Dog skal bestyrelserne sikre sig at tage bedst muligt hensyn til den minoritet, der ikke har adgang til elektronisk kommunikation,” siger hun.

En model for fremtiden
Den nuværende nedlukning giver stof til eftertanke, og måske en lejlighed til at kigge efter, om vedtægterne bør opdateres, når særreglerne ikke gælder længere.

”Både selskaber og foreninger overvejer om vedtægterne skal opdateres med muligheden for afholdelse af helt eller delvist elektroniske generalforsamlinger eller en udvidet adgang til at stemme ved fuldmagt i fremtiden” afslutter advokat Imke Christine Thilkjær.
Kontakt:

Advokat (L) Imke Christine Thilkjær
Mail: ict@ret-raad.dk
Telefon: +45 58 58 06 61

Pressekontakt


Firma

Ret&Råd Advokater
Nørre Voldgade 16, 4. sal
1358 København K, Danmark

  +45 70 20 70 70

https://www.ret-raad.dk

Modtag nyheder fra Ret&Råd Advokater på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater