Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/08-22   -   Pressemeddelelse

Skilsmisse: Du skal ikke dele din personlige erstatning



I de fleste skilsmisser er økonomien en stor opgave at få styr på. En del af opgaven kan være at fordele formuen mellem jer. Hvis du har fået en erstatning, f.eks. efter en trafikulykke, skal du som udgangspunkt ikke dele den med din ægtefælle, hvis I skal skilles.

Det er selvfølgelig altid ulykkeligt at være uheldig og komme til skade i trafikken eller på sit arbejde. Men mange kan heldigvis få udbetalt ganske store kontantbeløb i erstatning - dels for varige mén, svie og smerte og tort og dels for tab af erhvervsevne.

”Denne personlige erstatning kan f.eks. komme fra din egen ulykkesforsikring, fra din arbejdsgivers arbejdsskadeforsikring eller måske fra den ansvarlige bilists ansvarsforsikring. Fælles for disse erstatninger er, at de skal kompensere dig for personlige forhold, og derfor kan de holdes uden for delingen ved skilsmisse, ” siger advokat ved Ret&Råd Advokater, Jette Jessen.

Der er dog et par forudsætninger for, at du kan beholde din erstatning ved skilsmissen.

”Du skal kunne identificere erstatningen, og du må ikke have brugt af den. Så husk på, at det er dig, der har bevisbyrden og skal dokumentere alle forudsætninger, hvis du ikke vil dele en erstatning, du har fået, når I skal skilles. ”

Er det så særeje?
Selvom personlig erstatning kan ligne særeje, er der en meget afgørende forskel.

”Personlige erstatninger kan maksimalt trækkes ud med det beløb, du oprindeligt modtog i erstatning. Det betyder, at hvis du f.eks. har investeret dit erstatningsbeløb i fast ejendom eller værdipapirer, skal du dele værdistigninger med din ægtefælle, mens et eventuelt tab bare reducerer værdien af din erstatning,” påpeger Jette Jessen og fortsætter:

”Hvis du vil undgå at dele denne eventuelle værdistigning, er det nødvendigt at oprette en ægtepagt om særeje. Det er en personlig overvejelse, som du eventuelt bør at vende med din advokat – og naturligvis også med din ægtefælle. ”

Erstatningen skal være i behold
Du må ikke have brugt (dele af) erstatningen, og derfor er det en god idé at sikre, at din erstatning er såkaldt ’identificérbar’. Det vil sige, at du skal sætte den på en konto eller et specifikt værdipapirdepot, så det er tydeligt, at pengene ikke er brugt.

”Lad os sige, du får udbetalt godtgørelse for kritisk sygdom på 150.000 kr., og du bruger beløbet sammen med din ægtefælle på drømmerejsen til Caribien, og I alligevel skal skilles, når I kommer hjem. Så kan du IKKE trække et tilsvarende beløb ud af jeres ferieopsparing i banken eller af friværdien i huset – så er en del af erstatningen brugt”, forklarer advokat Jette Jessen.

Reglerne er ikke helt enkle, så det er en god idé at få hjælp fra en advokat, hvis I skal skilles, og du vil bevare din erstatning.

Kontakt:
Advokat Jette Jessen
Ret&Råd Advokater
Mail: jje@ret-raad.dk
Telefon: +45 87 64 11 17

Billeder


Pressekontakt

Jette Jessen
Advokat
  +45 87 64 11 17

Firma

Ret&Råd Advokater
Nørre Voldgade 16, 4. sal
1358 København K, Danmark

  +45 70 20 70 70

https://www.ret-raad.dk

Modtag nyheder fra Ret&Råd Advokater på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater