04/11-10
-
Pressemeddelelse
Flere undgår konkurs i oktober
Antallet af konkurser faldt drastisk i oktober, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Langt hovedparten af de kokursramte er dog fortsat de nystartede leverandører. Hold øje med din virksomheds risikoprofil og likviditeten, lyder anbefalingen fra Ret&Råd.
Antallet af konkurser faldt fra 579 i september til 521 i oktober, når der er korrigeret for sæsonudsving, viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. Mange af konkurserne ses hos de mindre virksomheder, der er afhængige af efterspørgslen fra større danske virksomheder.
Det forklarer man hos Ret&Råd, der rådgiver konkurstruede virksomheder over hele landet.
"Mange små virksomheder startede op, da økonomien buldrede derudaf. Men mange af disse virksomheder lukker, fordi efterspørgslen på nicheprodukter generelt fortsat er lille. Et andet problem er, at de mindre virksomheder fokuserer på produktion og bundlinje. Markedstilpasning, kundespredning, debitorforsikring og likviditetsstyring er ofte ukendte begreber. Det betyder, at rigtig mange ikke afdækker deres risici, så de løbende kan forebygge mod trusler. I stedet kører mange videre i samme spor, og det koster dem livet. I modsætning hertil afsætter store virksomheder tid og medarbejdere til at analysere deres forretningssituation og udvikle deres strategi og organisation. Det giver dem succes," siger Casper Hauberg Grønnegaard, direktør hos Ret&Råd A/S.
Flere enkeltmandsfirmaer krakkerSiden januar 2009 har 91 procent af de konkursramte haft mindre end ni ansatte. Men kigger man nærmere på tallene, så er antallet af enkeltmandsforretninger i konkursopgørelserne vokset fra 56 procent i januar 2009 til 62 procent i september 2010, viser tal fra Dansk Erhverv.
For mere information, kontakt venligst:Casper Hauberg Grønnegaard, direktør Ret&Råd A/S, mobilnummer: 26 84 16 41
Anja Pellegrin, marketingchef Ret&Råd A/S, mobilnummer: 51 90 88 72
Relevant information
http://www.ret-raad.dk
Firma
Ret&Råd Advokater
Nørre Voldgade 16, 4. sal
1358 København K,
Danmark
+45 70 20 70 70
https://www.ret-raad.dk