Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/12-10   -   Pressemeddelelse

Virksomheder i Nordsjælland kan miste store beløb til nytår

Virksomheder i Frederikssund og omegn skal være på vagt: Den nye forældelseslov betyder, at danske virksomheder mister betydelige milliardbeløb, hvis de ikke henter deres penge inden den 1.1. 2011. Ryk for gammel gæld nu. Det er ikke muligt at få pengene, efter at tidsfristen er udløbet, lyder opfordringen fra Ret&Råd-advokat i Frederikssund.

Nytår plejer at være en champagnefest for de fleste. Men for en del danske virksomheder, der har penge ude at svømme hos lånere, skal datoskiftet nok mere fejres med gravøl.

Danske virksomheder står til at miste mellem 5 milliarder kr. til nytåret, skønner Ret&Råd. Den nye forældelseslov betyder, at megen gammel gæld på dette tidspunkt ikke længere kan indkræves, og det vil komme bag på mange små og mellemstore virksomheder, forklarer Ret&Råd-advokat.

Gæld skal hentes inden tre år
"Den nye forældelseslov, der trådte i kraft den 1.1. 2008, har sat fristen for forældelse af krav for ubetalte fakturaer og renter ned fra fem til tre år. Herudover er forældelsesfristen for gældsbreve og domme sat ned fra 20 til 10 år. Ændringerne betyder, at det for mange netop nu er sidste mulighed for at få inddrevet pengene. Virksomheder, der kommer efter nytår, må desværre skyde en hvid pil efter deres tilgodehavender," siger advokat hos Ret&Råd Frederikssund, Ronnie Varberg, der i øjeblikket rådgiver virksomheder i at gøre krav på gæld.

Hold øje med fakturaer fra begyndelsen af 2008
De nye forældelsesregler betyder f.eks., at en ubetalt faktura fra december 2007 ikke længere kan kræves betalt efter den 1. januar 2011. Skulle man følge de gamle regler, ville kreditoren have haft fem år, altså indtil december 2012. Ser man på gældsbreve og domme fra slutningen af december 2000 og før, så er det umuligt at få pengene for dem efter den 1. januar 2011.

"Ofte oplever vi, at mange fakturaer og gældsbreve mv. kommer til at ligge indtil sidste øjeblik. Virksomhedsejere, der er af den opfattelse, at de har fem og ikke tre år eller 20 i stedet for 10 år til at få deres penge igen, vil få sig en slem og kostbare lærestreg. Reglerne er komplicerede, og vi opfordrer kreditorer til at få gennemgået deres tilgodehavender, så de er sikre på, at de ikke snyder sig selv," siger Ronnie Varberg.

Sådan henter du dine penge
Kort fortalt er der to muligheder for at få udsat forældelsesfristen og få gjort krav på sine penge, før fristen udløber: For det første kan virksomheden med forfaldne tilgodehavender stævne skyldneren og gå rettens vej, f.eks. ved at få fogedretten til at gå ind i sagen.

For det andet kan man skrive til skyldneren og få personen til at skrive under på gælden, så skyldneren "udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse" til at betale.

Informerer lokalt erhvervsliv
Ret&Råd Frederikssund har de seneste måneder iværksat en kampagne, hvor de gør det lokale erhvervsliv opmærksomme på de nye regler, og hvordan det undgår unødvendige tab. Advokaterne frygter, at især mindre virksomheder, der i forvejen har været udfordret af den økonomiske krise, kan få sig en økonomisk begmand.

"I modsætning til de store virksomheder, som har en juridisk afdeling, der er godt inde i sagerne og på forkant med situationen, så har de mindre erhvervsdrivende typisk ikke disse ressourcer at trække på. Derfor arbejder vi ekstra hårdt på, bl.a. i gennem medierne og i erhvervsnetværk, at fortælle, hvordan virksomhederne kan sikre sig," siger Ronnie Varberg.

Fakta: Virksomheder, der skylder andre virksomheder penge
1. oktober 2010 skyldte ca. 40.000 virksomheder tilsammen ca. 1.8 mia. kroner, oplyser RKI/Experian. Det samlede gældsbeløb mellem virksomheder ligger imidlertid langt højere. Før en virksomhed ender på listen over dårlige betalere, skal kreditor have rykket virksomheden tre gange, fortæller man hos Experian. Det er langt fra alle virksomheder, der får gjort det, vurderer Ret&Råd.

Billedtekst:
"Virksomhedsejere, der er af den opfattelse, at de har fem og ikke tre år, eller 20 i stedet for 10 år til at få deres penge igen, vil få sig en slem og kostbare lærestreg," siger Ronnie Varberg, Ret&Råd Frederikssund.

For mere information, kontakt:
Advokat Ronnie Varberg, mobilnummer: 28 14 33 93

Relevant information

http://www.frederikssundadvokaterne.dk


Pressekontakt


Firma

Ret&Råd Advokater
Nørre Voldgade 16, 4. sal
1358 København K, Danmark

  +45 70 20 70 70

https://www.ret-raad.dk

Modtag nyheder fra Ret&Råd Advokater på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater