Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/05-10   -   Pressemeddelelse

Danskerne ønsker konfliktmægling frem for retssager

Hver anden dansker vælger mægling til at løse konflikter. Ikke fordi det er markant billigere end retssager, men fordi det er hurtigst, viser ny undersøgelse.

Danskerne orker ikke lange retssager til at løse konflikter mellem naboer, skilsmisseforældre eller lønmodtager og den tidligere arbejdsplads. Det går alt for langsomt, og så får man ikke luft for ens frustrationer, viser ny undersøgelse fra Ret&Råd.

Betændte sager kan ikke løses i retten
"Mange sager har en lang og følelsespræget historie bag sig. Som regel er parterne kørt sur i en endeløs række af trakasserier og kan eller vil ikke længere selv løse problemerne. Ved at mægle eller mediere mellem parterne bliver det pludselig muligt for parterne at forhandle sig frem til en løsning, som alle kan være tilfredse med," siger Casper Hauberg Grønnegaard, direktør hos Ret&Råd.

46 procent anfører, at muligheden for "hurtigt og effektivt" at få løst en konflikt inden en retssag godt kunne få dem til at igangsætte en konfliktmægling. 37 procent ville vælge en mæglingsløsning for at kunne lægge konflikten bag sig "hurtigst muligt, så den ikke slider på mig længere". Og så vil 27 procent gerne anvende metoden, fordi de finder det vigtigt at "kunne give udtryk for min mening over for modparten, og at jeg bliver hørt".

Retssager er dyrere
61 procent i undersøgelsen vurderer, at en traditionel retssag er "meget dyrere" eller "dyrere" end en mediation, men det påvirker ikke private danskere, når de skal vælge konfliktløsningsmetode. Kun 1 procent af de adspurgte mener, at det ville være afgørende for at vælge mægling til at løse en konflikt.

"Konflikter som nabostridigheder eller familiestridigheder fylder typisk massivt hos mange helt almindelige danskere. Det bekræfter disse tal, der viser, at det vejer tungere, at parterne får en hurtig løsning og især, at de bliver hørt af modparten og får luft for deres frustrationer. Muligheden for at reducere udgifterne ved en løsning spiller en mere afgørende rolle i erhvervslivet, når f.eks. arbejdsgivere og medarbejdere skal løse en konflikt så som en uberettiget fyring. ," siger Casper Hauberg Grønnegaard.

Undersøgelsen er foretaget af Megafon i marts 2011 blandt 1.093 repræsentativt udvalgte respondenter.

Faktaboks: Erhvervslivet sparer penge ved at løse konflikter med mediation
Netop de økonomiske besparelser har gjort mægling til et skattet løsningsværktøj i erhvervslivet, hvor antallet af sager er vokset i takt med den økonomiske krise og massevis af uberettigede afskedigelser. Samtidig vælger flere erhvervskunder at få indsat mediationsklausuler i deres kontrakter i stedet for de gamle voldgiftsklausuler.

Faktaboks: Ret&Råd uddanner 16 mediatorer til at løse konflikter
Ret&Råd venter en stigende efterspørgsel efter mægling som konfliktløsningsmetode og har netop uddannet 16 advokater til mediatorer i konflikter. Det betyder, at de fremover kan løse flere sager i forbindelse med nabostridigheder og forældresager, men også i erhvervslivet ved at mediere mellem stridende parter.

Billedtekst:
Succesraten for mediationer i forbindelse med konflikter i erhvervslivet er nær 70 procent, mens den kun er ca. 50 procent i private sager. Årsagen er, at konflikter i erhvervsforhold oftest er mindre følelsesmæssigt betonede.

For mere information, kontakt venligst:
Casper Hauberg Grønnegaard, direktør Ret&Råd A/S, mobilnummer: 26 84 16 41
Anja Pellegrin, marketingchef Ret&Råd A/S, mobilnummer: 51 90 88 72

Relevant information

http://www.ret-raad.dk


Pressekontakt


Firma

Ret&Råd Advokater
Nørre Voldgade 16, 4. sal
1358 København K, Danmark

  +45 70 20 70 70

https://www.ret-raad.dk

Modtag nyheder fra Ret&Råd Advokater på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater