Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/12-11   -   Pressemeddelelse

Økonomisk gift med sin eks-mand

HELSINGØR: Tre år efter sin skilsmisse kan Susanne Schwatzbach, Helsingør, stadig ikke blive enig med sin eks-mand om at sælge to fælles ejendomme. Men hun er langt fra alene, forklarer Ret&Råd. Antallet af skilsmissepar, som er rygende uenige om at dele gælden og derfor bruger flere år på at finde en løsning, stiger.

"Det er opslidende - og frustrerende".

Så kort kan det sammenfattes, når Susanne Schwatzbach, mor til fire og, afdelingsleder i en daginstitution i Helsingør, skal sætte ord på, hvad det betyder for hende, at hun ikke kan få opgjort og solgt sin og sin tidligere mands fælles værdier. Herunder et sommerhus og en erhvervsejendom.

"Min eks-mand udlejer sommerhuset, driver forretning fra erhvervsejendommen og er ikke interesseret i at sælge. I dag bliver jeg beskattet af 40.000 kr. om året for lejeindtægten fra sommerhuset og erhvervsejendommen, fordi mit navn står på begge skøder. Selvom jeg ikke har nogen indtægt herfra," siger Susanne Schwatzbach.

Langt fra alene
Men Susanne Schwartzbach er langt fra alene. Flere og flere ægtepar, der bliver skilt, er nemlig rygende uenige om at gøre boet op og dele gæld. Uenigheden fastholder parterne i et tovtrækkeri, der varer mange måneder - og ofte flere år.

Det forklarer Ret&Råd, der oplever de samme problemer rundt om i landet - også i Helsingør.

"Antallet er skilsmisser falder i øjeblikket. Alligevel oplever vi, at rigtig mange ægtepar, der skilles, har betydelige problemer med at dele f.eks. gæld. Selv flere år efter deres skilsmisse, er mange ikke kommet videre, fordi de ikke kan finde en løsning," siger Casper Hauberg Grønnegaard, direktør hos Ret&Råd.

Danmarks Statistik: Færre skilles
Historisk set har der været en sammenhæng mellem dårlige konjunkturer og mange skilsmisser. I begyndelsen af 1980'erne, hvor der var underskud på betalingsbalancen, høj arbejdsløshed og faldende huspriser, steg antallet af skilsmisser. En ny stigning i antallet af skilsmisser begyndte i slutfirserne, hvor "kartoffelkuren" satte mange privatøkonomier under et voldsomt pres.

Men under finanskrisen har skilsmisserne næsten ligget stille, viser tal fra Danmarks Statistik. Og siden 2009 og frem til i dag er skilsmisserne stort set faldet. I tredje kvartal 2009 var der 3.471 skilsmisser, i tredje kvartal 2010 3.185, og i samme periode i år var tallet 2.982. Socialforskere mener, at folk i højere grad forsøger at finde en løsning, fordi de ikke har råd til at gå fra hinanden.

"Mange lønmodtagere bliver ikke berørt, hvis de bliver sammen. Men det gør de par, der har købt bolig for dyre lån og på toppen af markedet i 2007, og som vælger at gå hver til sit. Gør de det, kan de have svært ved at sælge huset - selv til nedsat pris - eller afdrage på lånene. Herudover har de ofte fået en ekstra husleje oveni, fordi den ene part er flyttet. Dermed er de teknisk insolvente," siger Casper Hauberg Grønnegaard.

Venter på ny lov
I dag venter Susanne Schwatzbach på, at den nye lov for ægtefælleskifter træder i kraft, så det bliver muligt for hende at få behandlet sin sag i skifteretten og komme videre.

"Indtil videre er jeg stadig økonomisk gift med min eks-mand. Som situationen er nu, kan min nye kæreste og jeg ikke købe ny bolig, før jeg har fået en gældssanering og kan komme ud af mine forpligtelser".

Billedtekst
ÅRELANG UENIGHED: Susanne Schwatzbach vil anvende den nye ægtefælleskiftelov til at finde en løsning.

Relevant information

http://www.ret-raad.dk


Pressekontakt


Firma

Ret&Råd Advokater
Nørre Voldgade 16, 4. sal
1358 København K, Danmark

  +45 70 20 70 70

https://www.ret-raad.dk

Modtag nyheder fra Ret&Råd Advokater på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater