Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/12-11   -   Pressemeddelelse

Danskerne køber flere julegaver i år - og stifter gæld (NYE TAL!)

Mod al forventning skruer danskerne lige nu op for juleforbruget i december sammenlignet med sidste år, viser nye tal fra Nets Danmark. Desværre bruger mange juleshoppere penge, de ikke har, forklarer Ret&Råd og Experian.

Nye tal fra Nets Danmark viser, at Dankortomsætningen fra den 1. - 19. december i år er vokset med 3,7 procent til 19,071 milliarder kroner i forhold til samme periode sidste år. Det overrasker i krisetider.
Men desværre skal mange danskere sandsynligvis også have hjælp til at holde kreditorerne fra døren i det nye år, forklarer Ret&Råd advokater, der rådgiver gældsramte.

"Mange private danskere vågner i det nye år op med økonomiske tømmermænd på grund af et for stort, ufinansieret forbrug i julen. I forvejen oplever Ret&Råd en stigning i antallet af gældsramte danskere. De søger rådgivning for at få styr på deres økonomi, få lagt et budget og lavet afdragsaftaler med kreditorerne. Typisk forstår de ikke, hvor alvorlig deres situation i virkeligheden er. Derfor ender familier, som i forvejen har en presset privatøkonomi, i yderligere problemer, hvis de ikke sætter tæring efter næring henover julen," siger direktør hos Ret&Råd, Casper Hauberg Grønnegaard.

Experian: Opmærksomme på stigende gæld
Hos Experian, der står bag RKI's register over danskere med misligholdt gæld, forventer man, at danskernes gæld vokser henover julen og ind i det nye år. Dog foreligger de endelige tal først i januar. I forvejen skylder 218.000 danskere 12,5 milliarder kroner. Det er 1 milliard mere end i januar 2011 - og en stigning på to og en halv milliard siden november 2010.

"Det er svært at modstå fristelserne i december. Det vil være naturligt for de fleste at fastholde gave- og madindkøbene fra tidligere år. Vi er derfor meget opmærksomme på, hvor mange danskere der i denne måned vil stifte gæld. Særligt når flere og flere danskere har synlige problemer med at afvikle den gæld, der allerede er stiftet. Siden krisen begyndte i 2007, har vi set den misligholdte gæld hos private danskere stige med 40 procent," siger Kim Bach, kommunikationsdirektør hos Experian.

Ingen smalkost hos Coop
Coop vurderer heller ikke, at danskernes jul står på smalkost - bogstavelig talt. I kædens 1.200 butikker landet over er der lige nu en stigning i antallet af fødevarer, der langes over disken.

"Vores julehandel går for alvor i gang nu. Vi får mere travlt end sidste år. De mængder mad, vi kører ud til butikkerne i øjeblikket, er større sammenlignet samme periode i 2010," siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen.

Hos Dansk Detail venter man en julehandel på lidt over 8 mia. kr. fra midten af november til slutningen af december. Julehandlen ventes her at ligge på niveau med 2010.

Faktaboks: Sådan får du styr på din julegæld
· Lav eller få din advokat til at lave en oversigt over, hvor meget du skylder, og til hvem.
· Undgå dyre ekstra rykkergebyrer, ubehagelige møder i fogedretten og en notering som dårlig betaler hos RKI. Kontakt sammen med din advokat dine kreditorer og hold evt. et møde. Aftal med dem, hvor meget du afdrager.
· Har du flere ubesvarede rykkerbreve fra dine kreditorer, skal du reagere så hurtigt som muligt. Kan du ikke overskue bunken, så få hjælp af din advokat
· Få din advokat til at lave et klart budget, der er realistisk.
· Afdrag hver måned med et fast beløb, du har aftalt med dine kreditorer. Bryd ikke dine kreditorers tillid
· Undgå flere lån, hvis du ikke har penge i dit budget

Læs mere www.ret-raad.dk

Billedtekst:
JULEGÆLD: Danskerne svinger dankortet i december. Og mere end sidste år trods krisen, viser nye tal.

Relevant information

http://www.ret-raad.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Ret&Råd Advokater
Nørre Voldgade 16, 4. sal
1358 København K, Danmark

  +45 70 20 70 70

https://www.ret-raad.dk

Modtag nyheder fra Ret&Råd Advokater på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater