Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/06-12   -   Pressemeddelelse

Sjællændere uden testamente rammes hårdt i andet ægteskab (NYE TAL)

82 procent af sjællænderne har ikke et testamente, viser ny undersøgelse af Ret&Råd og Megafon. Det kan koste dem dyrt, hvis ægtefællen dør, og de skal giftes igen, forklarer Ret&Råd.

Sjællandske børnefamilier, som ikke har oprettet et testamente, kan komme i en slem økonomisk knibe, hvis den ene forælder dør. Er du ugift, arver dine børn deres afdøde far eller mor, samtidig med at du er tvunget til at skifte bo. Og er du gift, betyder det ikke, at du undgår økonomiske problemer. Dør din ægtefælle, og skal du senere giftes på ny, skal du nemlig skifte bo og dermed udbetale arv til dine børn. Altså hvis du ikke har testamente.

Det forklarer Ret&Råd, der i en ny undersøgelse, foretaget af Megafon, dokumenterer, at 82 procent af sjællandske ægtepar med børn ikke har et testamente.

Nyt ægteskab medfører dyrt boskifte
"Især ægtefæller kan blive slemt overraskede, fordi de ikke er klar over, at de skal skifte bo, hvis en af dem skal giftes igen i tilfælde af, at den anden går bort. Familier med børn kan blive nødt til at sælge deres bolig, fordi den forælder, der er tilbage, ikke længere kan betale terminen. Udover at skulle igennem deres tab, skal den overlevende forælder også forholde sig til en masse økonomiske problemer," siger direktør Casper Hauberg Grønnegaard, Ret&Råd, der løbende rådgiver folk i Roskilde, Ringsted, Vordingborg, Slagelse og andre sjællandske byer i forbindelse med testamenter og fordeling af arv.

47 procent i Region Sjælland svarer i Ret&Råd-undersøgelsen, at de ikke har oprettet et testamente, fordi "de bestemmer, hvem der arver dem, når de dør ved at indgå et ægteskab".

Udskyd arven
"Med et testamente bliver det muligt at begrænse børnenes tvangsarv, som er det store problem for børnefamilier uden testamente. Er man gift og har fælles børn, bør man undersøge, hvordan den længstlevende forælder kan skifte uden at skulle udbetale mere end tvangsarv til børnene foreløbig. Man udskyder arven, indtil den sidste forælder dør. Først her modtager børnene deres fulde arv og har således været med til at hjælpe familiens økonomi efter den første forælders død," siger Casper Hauberg Grønnegaard, Ret&Råd.

Tilvalgsboks 1: Hvorfor har sjællændere ikke et testamente?
Jeg er gift og har dermed sikret at min arv går til min ægtefælle/børn 47%
Jeg har endnu ikke taget stilling til, hvem der skal arve mig 8%
Forglemmelse 4%
Jeg er enlig uden børn og min formue går til min familie 5%
Jeg er stadigvæk ung og har god tid til at oprette testamente 13%
Andet 18%
Ved ikke 6%
Total 100%
Kilde: Ret&Råd

Tilvalgsboks 2: Grundlæggende regler for tvangsarv
Tvangsarver børnene, får de en fjerdedel af afdødes halvdel af boet. Men via et testamente har den efterlevende ægtefælle hele 15/16-dele af forældrenes fællesbo.

Tilvalgsboks 3: Børnene arver 50 procent
Selv om du arver halvdelen af din ægtefælles del af fællesboet, kan det alligevel være svært at klare økonomien efter et dødsfald. Børnene arver nemlig de resterende 50 procent.

Billedtekst
82 procent af sjællænderne har ikke et testamente. Dør din ægtefælle, og skal du senere giftes på ny, skal du skifte bo og dermed udbetale arv til dine børn. Altså hvis du ikke har testamente.

Relevant information

http://www.ret-raad.dk


Pressekontakt


Firma

Ret&Råd Advokater
Nørre Voldgade 16, 4. sal
1358 København K, Danmark

  +45 70 20 70 70

https://www.ret-raad.dk

Modtag nyheder fra Ret&Råd Advokater på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater