02/08-13
-
Pressemeddelelse
5 tips: Sådan får du råd til drømmehuset
Boligpriserne er på vej op, viser de seneste boligmarkedstal fra Danmarks Statistik. Skal du ud og købe bolig, så få her 5 ekspertanbefalinger fra Ret&Råd til, hvordan du sænker købsprisen samt udgiften til boliglån.
Er en ny bolig på to do-listen, så husk at forberede dit boligkøb ordentligt. Der er nemlig masser af penge at spare ved bl.a. at indhente flere lånetilbud fra bankerne og prutte om prisen på både lån og bolig.
Sådan lyder anbefalingen fra Ret&Råds boligrådgivere.
Normalt med afslag på 5 procent"I udgangspunktet skal man altid prutte om prisen, når man køber fast ejendom. Fem procents afslag i den endelige pris er helt almindeligt, så derfor er der ikke noget i vejen for at afgive et bud otte til ti procent under salgsprisen. Har huset været til salg i mange måneder, kan det være, at sælger nemmere kan forhandles ned i pris. Det er desuden vigtigt at undersøge det generelle prisniveau i området. For at få et sammenligneligt grundlag bør man se på, hvad tilsvarende huse kostede i 2009, efter boligboblen braste, og de oppustede, urealistisk høje priser raslede ned," siger Inge Lindeer, boligekspert hos Ret&Råd.
Forhandl med bankenMen det er ikke det eneste prisparameter, danskerne kan skrue på. Boligkøberne kan også forsøge at indhente mere favorable låntilbud fra bankerne og realkreditinstitutterne. Det overser mange imidlertid.
"Bankerne og realkreditinstitutterne vil gerne have gang i boligmarkedet igen, så de kan låne flere penge ud. Ved at indhente forskellige tilbud kan man bedre forhandle om rente- og gebyrsatser og sænke de løbende driftsomkostninger og dermed forbedre sit månedlige rådighedsbeløb. Desværre glemmer mange den del, selvom den måske er den vigtigste," siger Inge Lindeer, Ret&Råd.
Top 5 råd: Sådan reducerer du udgifterne til drømmehuset1. Prut om prisen: Byd 8-10 procent under sælgers pris. Prisen er et udgangspunkt for en forhandling. Er sælger ikke til at tale med, så hav is i maven og lad boligen hvile et stykke tid.
2. Undgå katten i sækken: Undersøg boligen fra kælder til kvist, gerne ved hjælp af en fagmand. Få en boligsagkyndig til at gennemgå synsrapporten, så du kan få et skøn over, hvor meget eventuelle reparationer koster.
3. Find en lavere rente: Bankens belåningsrente for de sidste 20 procent af boligkøbet kan meget vel ligge for højt i forhold til, hvad du kan få hos andre banker. Tjek derfor renteniveauet hos andre banker, f.eks. på mybanker.dk. Fortæl altid din bank, at du har et alternativt tilbud, så du har noget at forhandle med.
4. Undersøg kreditforeningslånet: Det er ikke altid sikkert, at kreditforeningerne vurderer din lånekapacitet lige så højt, som du selv gør. Undersøg derfor dine alternativer hos flere kreditinstitutter, så dit kreditforeningslån (de 80 procent af boliglånet) indfrier dine forventninger.
5. Undgå trælse ekstraudgifter: Mange overser de ekstraomkostninger, der kan følge i halen på defekte vandhaner, ventilationsanlæg, radiatorer, afløb, toiletter, døre, olietanke med olie i der skal tømmes mv. Sælger har pligt til at oplyse, om disse ting fungerer, men vil ofte afvise evt. indsigelser efter overtagelsen med en bemærkning om, at "˜det hele da fungerede da nøglerne blev afleveret'. Undersøg om alt fungerer upåklageligt, inden du afslutter handlen. Få gerne dokumentation.
BilledtekstBoligkøberne kan også indhente mere favorable låntilbud fra bankerne og realkreditinstitutterne. Men det glemmer mange, fortæller Ret&Råd.
Relevant information
http://www.ret-raad.dk
Firma
Ret&Råd Advokater
Nørre Voldgade 16, 4. sal
1358 København K,
Danmark
+45 70 20 70 70
https://www.ret-raad.dk