Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/10-14   -   Pressemeddelelse

Børneadvokaten: Mediation sikrer børnene ved skilsmisse



Selv de varmeste forældre kan ødelægge deres børn, når skilsmissen bliver til krigszone. Følelserne tager over, hvor fornuften skulle vise vej. Derfor kan nyskilte have gavn af straks at formulere et sæt fælles spilleregler under den opslidende ventetid på bodeling og myndighedernes indgriben vedrørende børnene, mener advokat.

TV 2 stiller i en dokumentarserie endnu en gang skarpt på de skilsmissebørn, der bliver fanget i krigszonen mellem mor og far.

"Umådelig trist, men desværre alt for vedkommende dokumentar, som forhåbentlig rusker op i nogle af alle os, der har været igennem skilsmisser eller står over én", siger Ret&Råd advokat Elin L. Andersen, Djursland, der er en af landets erfarne advokater indenfor mediation i børnesager. Hun har selv oplevet situationen på nært hold, så hun hvad hun taler om.

"Vi, der har oplevet skilsmisse ved, at følelserne kan tage over på et splitsekund, og det kræver stor selvdisciplin ikke at lade sig rive med, når raseriet eller sorgen lokker. Det, at man er skuffet over ægteskabet og måske den måde, det er ophørt på, er ikke ensbetydende med, at den anden ægtefælle er en dårlig forælder. Det er to vidt forskellige ting, men ofte svære at holde adskilt når man står i situationen. Derfor er det vigtigt, at vi sætter nogle præcise regler op, som vi kan navigere efter".

Vi kan ikke stole på følelser
"Som kriseramte kan vi nemlig ikke altid stole på vores følelser", mener Elin L. Andersen. Derfor bør nyskilte formulere et nøgternt "skilsmissekompas". Helst som noget af det første efter beslutningen om et brud er truffet. Kan de ikke selv, bør de stikke hovedet op over følelserne og søge hjælp via mediation eller hos en advokat, så at sagen også bliver vendt med en, der har de objektive briller på.
"Vi lever i et samfund, hvor "følelser" er i høj kurs. Men lige præcis i praktiske beslutninger i kølvandet på en skilsmisse, hvor også aftaler om børnene skal på plads - gør følelser ofte mere skade end gavn. Ganske enkelt fordi de vildleder og bringer de voksne ned i hver deres skyttegrav, hvor de skiftevis angriber og forsvarer sig. Og så er børnene fanget i den berygtede krigszone", siger Elin L. Andersen.

Aftaler må bygge på objektive vilkår
"Jamen, det er jo sådan, jeg føler det", "Jeg syn's altså...." Elin L. Andersen kender udtrykkene alt for godt, sammen med beskyldninger og pegende fingre. Forældre har næsten uden undtagelse altid "våbenarsenalet" fremme på bordet, når hun som advokat gennemfører mediation i forbindelse med skilsmisse- eller børnesager, eller bistår som partsrepræsentant i denne type sager.
"Så er kunsten at vi hjælper forældrene med at navigere sig igennem konflikterne og sætte en fælles kurs. Under processen forsøger vi at fjerne fokus fra skuffelser, sorg og vrede og i stedet arbejde hen mod en løsning. Ikke at der ikke skal arbejdes med følelser, men det må være i et andet regi. Vi skiller det så at sige ad. Forældrene kan starte meditationen i hvert sit lokale, og vi arbejder støt hen imod en løsning, som er brugbar for begge parter og samtidig varetager børnenes interesser"

Kompas i et frådende følelseshav
At skabe et skilsmissekompas er ingen garanti for, at konflikter og frustrationer udebliver undervejs i de kommende måneder - som regel vil tårer og vredesudbrud ruske i det "skib", parterne har sat i søen. Men, siger Elin L. Andersen, kompasset er fornuftens forlængede arm - vejviseren i et oprørt hav, som parterne kan vende tilbage til. Og eventuelt fortsætte samtalerne om med en advokat eller psykolog, således at man kan sørge for at kontakt mellem forældre og børn forbliver på rette kurs.

Rettens ord giver sjældent fred
"Spørgsmål omkring forældremyndighed, bopæl og samvær med børn er som udgangspunkt altid følelsesladede og vil næsten altid være påvirket af andre forhold end de juridiske. Det er og bliver følelserne som tager overhånd. Netop derfor gør parterne klogt i at tænke præventivt, så de ikke ender med at skulle vente på en afgørelse af den helt store krig i retten. Det ses alt for ofte, at en juridisk afgørelse i børnesager, truffet af en dommer, ikke løser det egentlige problem - og så er børnene lige ilde stedt i krigszonen mellem mor og far - ofte endnu dybere forskansede i deres skyttegrave, og reelt ender alle som tabere", siger Elin Andersen, der er en af Ret&Råds i alt 19 advokater med speciale i mediation

MEDIATION HOS ADVOKAT
Hos en mediator-uddannet advokat kan forældre få en brugbar løsning hurtigt. De skal ikke vente i flere måneder eller år på at Statsforvaltningen eller domstolene træffer et valg for dem, alt imens konflikten eskalerer, og grøfterne mellem forældrene graves dybere. Formålet med mediation er, at der hurtigt kan findes en løsning, som er brugbar for begge forældre - som i sidste ende vil være til gavn for børnene.

BILLEDTEKST:
Elin Andersen: Med mediation kan konflikter omkring forældremyndighed, bopæl og samvær ofte løses både hurtigere og med et bedre resultat for alle parter.

Relevant information

Læs mere om konfliktmægling i børnesager hos Ret&Råd
http://www.ret-raad.dk/mediation/Privat/Mediation-i-boernesager

Læs mere om mægling og mediation generelt hos Ret&Råd
http://www.ret-raad.dk/mediation/Hvad-er-mediation.aspx

Om Elin L. Andersen
http://www.ret-raad.dk/Extranet/Lawyer.aspx?lawyer=6a4c271c-2de0-4c13-97f9-fdae76087341


Pressekontakt


Firma

Ret&Råd Advokater
Nørre Voldgade 16, 4. sal
1358 København K, Danmark

  +45 70 20 70 70

https://www.ret-raad.dk

Modtag nyheder fra Ret&Råd Advokater på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater