Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/01-15   -   Pressemeddelelse

Når du omdanner din personligt drevne virksomhed til et A/S eller ApS



Mange iværksættere starter deres virksomhed som en personligt dreven virksomhed. Ejeren af den personligt drevne virksomhed hæfter dog direkte for virksomhedens forpligtelser, med alt hvad han ejer. I takt med at virksomheden vokser, kan det derfor være en god idé at omdanne virksomheden til et selskab for dermed at begrænse ansvar og risiko.

Når iværksættere starter deres virksomhed, som personligt dreven virksomhed, har de mange af de samme muligheder, som et selskab drevet i selskabsform som f.eks. ApS og A/S. Men når virksomheden udvikler sig og bliver større, opstår der ofte et ønske om at begrænse risiko og ansvar. Som ejer af en personligt dreven virksomhed, hæfter man nemlig direkte for virksomhedens forpligtelser med alt, hvad man ejer - også sommerhuset. "Derfor kan det være en god idé at omdanne virksomheden til et selskab," siger Peter Agentoft Nielsen, advokat hos Ret&Råd Sundhuset, som her giver gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, hvis du planlægger en virksomhedsomdannelse.

Når man kommer frem til, at man ønsker at omdanne sin personligt drevne virksomhed til et selskab, findes der et særligt sæt regler om dette. Man kan omdanne en personligt ejet virksomhed til et anparts- eller et aktieselskab.

Der kan være flere forskellige fordele forbundet med at drive virksomhed i selskabsform; indehaveren af et aktie- eller anpartsselskab hæfter eksempelvis ikke personligt for selskabets gældsforpligtelser. Ligeledes kan der være fordele forbundet med drift i selskabsform, hvis virksomheden senere ønskes solgt.

Beslutningen om omdannelse kræver involvering af både virksomhedens advokat og revisor.

Et par overvejelser
Der er flere forhold, du som virksomhedsejer skal være opmærksom på, inden du kaster dig ud i en omdannelse af din personligt ejede virksomhed.

Dine nuværende samhandelspartnere og kreditorer skal eksempelvis være indforstået med, at de fremadrettet skal handle med dit selskab og ikke dig personligt. Det er i den forbindelse vigtigt at gøre tydeligt opmærksom på ændringen, da du ellers risikerer forsat at hæfte personligt for de forpligtelser, du indgår aftale om.

Der er flere forhold, der rent skattemæssigt kan påvirke beslutningen, hvorfor det altid vil være en god idé at inddrage din revisor i processen.

Skattefri virksomhedsomdannelse?
Omdannelsen kan ske skattefrit eller skattepligtigt.
Ofte er det en fordel at følge reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, fordi det på den måde er muligt at lade det nye selskab indtræde i den skattemæssige stilling for den personligt drevne virksomhed. Det betyder, at den skat, som overdragelsen fra privat til selskabet normalt vil udløse, udskydes til aktierne/anparterne i det nye selskab afstås på et senere tidspunkt.

En skattefri omdannelse kræver i øvrigt, at en række betingelser overholdes. For eksempel skal omdannelsen ske i den første halvdel af virksomhedens regnskabsår. Derudover stilles der blandt andet krav om indsendelse af oplysninger vedrørende omdannelsen til skattemyndighederne. Betingelserne fremgår i øvrigt af virksomhedsomdannelsesloven.

Hvis der i stedet foretages en skattepligtig omdannelse, stilles der ikke i samme grad krav til fremgangsmåden for gennemførelsen af omdannelsen. I forbindelse med skattepligtig omdannelse er det derimod vigtigt, at indehaveren har råd til at betale den personlige skat, som kan blive udløst.

En omdannelse kræver god planlægning, da det typisk er mest hensigtsmæssigt at omdannelsen sker hurtigt i løbet af den første måned af et nyt regnskabsår. Dette kræver, at processen er planlagt og dokumenterne er klar ved udgangen af regnskabsåret. Det er her, du har brug for dine rådgivere.

Relevant information

Få mere at vide om Peter Agentoft Nielsen
http://www.ret-raad.dk/Offices/Horsens/About/Profile.aspx?lawyer=394a7755762f448e87d6d8773718ab98

Få mere information om virksomhedsomdannelse:
http://www.ret-raad.dk/Specialities/Business/Selskabsret.aspx


Pressekontakt


Firma

Ret&Råd Advokater
Nørre Voldgade 16, 4. sal
1358 København K, Danmark

  +45 70 20 70 70

https://www.ret-raad.dk

Modtag nyheder fra Ret&Råd Advokater på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater