Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/09-15   -   Pressemeddelelse

Skilsmisser topper efter ferien



Man skulle ikke umiddelbart tro det, men skilsmisse har højsæson som vinterstøvler og softice. Det er nemlig lige efter jul og efter sommerferien, at flest par træffer den tunge beslutning om at gå fra hinanden.

"Om det er fordi, man bruger meget tid sammen i ferierne, eller det er begivenheder, man godt lige vil "have med" ved jeg ikke, men vi kan se, at der er flere henvendelser om skilsmisser efter de to højtider", udtaler familieretsadvokat Anne Broksø, som her giver gode råd til, hvad man skal være opmærksom på, hvis man overvejer skilsmisse.

Hvis der er børn involveret, er det vigtigt at få styr på de tre hovedspørgsmål:

1. Forældremyndighed
2. Børnenes bopæl og endelig
3. Samværet, altså hvor længe de skal være hos hver forælder.

Forældremyndighed vedrører i virkeligheden kun meget få spørgsmål som skolevalg, pas, religion mv. Det er derfor bopæl og samvær, der oftest fylder, når man ikke længere deler forælderrollen i dagligdagen. Børnene skal have bopæl ét sted, men skal se begge forældre. Det er Statsforvaltningen, der træffer afgørelse om samværet, hvis man ikke kan enes herom, mens det i sidste ende er Retten, der bestemmer hvor børnene skal bo. Der er hjælp at hente til konfliktmægling i Statsforvaltningen, og nogle advokater er også uddannet mediatorer og vil kunne hjælpe med at finde langvarige løsninger, som er gavnlige for alle. Al erfaring viser, at løsninger parterne selv finder frem til, evt. med hjælp fra en mediator, er meget mere holdbare, end løsninger der "presses ned over hovedet" af en domstol.

Undersøgelser viser desuden også, at børn af forældre der ikke er i konflikt, klarer sig langt bedre senere i livet, end børn af forældre, der er i konflikt.

Økonomi - bodeling
Den økonomiske deling kaldes bodeling.

Udgangspunktet er, at vi har fælleseje i Danmark. Det har man, hvis man ikke har oprette ægtepagt om særeje.

Fælleseje betyder, at man hver især skal tælle sammen hvad man ejer. Er formuen samlet set positiv, deler man med hinanden, mens samlede negative formuer ikke deles men bibeholdes af den, der han den samlede gæld.

Det kan være svært at finde værdien på de enkelte aktiver. Huse og biler kan forholdsvis nemt vurderes, hvorimod virksomheder kan være meget svære at værdiansætte. Der kan også være skattemæssige spørgsmål, der skal tages stilling til i delingsforløbet.

Hvis en af jer overtager huset, skal I huske at få det nye ejerforhold tinglyst, ligesom den sælgende part skal sørge for at blive frigjort fra hæftelsen på gælden i huset.

Hæfter I begge to for gældsposter, skal I ikke regne med at kreditor vil opdele gælden. Når i begge hæfter, så hæfter i hver for sig med det fulde beløb, og den mulighed vil kreditor næppe lade gå fra sig. Det vil altså være en god idé, hvis så meget som muligt af den fælles gæld kan indfries, så man ikke fremover risikerer at skulle betale for hinanden.

Pensioner deles som udgangspunkt ikke, men der kan være situationer, hvor der alligevel skal gives en kompensation fra den "pensionsrigeste" til den "pensionsfattigste". Og der kan være pension ud over det sædvanlige, der skal ligedeles helt mellem parterne.

Relevant information

få mere at vide om skilsmisse, ægteskab og samliv
http://www.ret-raad.dk/privatraadgivning/aegteskab-og-samliv

Få mere at vide om Anne Broksø
http://www.ret-raad.dk/om-ret-og-raad/kontorer/koebenhavn/anne-broeksoe

Få mere at vide om konfliktmægling og mediation
http://www.ret-raad.dk/privatraadgivning/retssag/konfliktloesning


Pressekontakt

Anne Broksø
Advokat
  70 70 50 15

Firma

Ret&Råd Advokater
Nørre Voldgade 16, 4. sal
1358 København K, Danmark

  +45 70 20 70 70

https://www.ret-raad.dk

Modtag nyheder fra Ret&Råd Advokater på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater