21/05-12
-
Pressemeddelelse
Danske bilister kan spare millioner på syn og reparationer
Skal man have bilen til syn eller omsyn, kan man spare tusindvis af kroner på at sende opgaven i udbud.
Omkring 1,5 millioner personbiler i Danmark er over fire år gamle og skal derfor til syn hvert andet år. Ejerne af de ca. 375.000 biler, der hvert år skal til syn og måske repareres før eller efter synet, kunne tilsammen spare millioner af kroner, hvis de gik efter de bedste tilbud. Det viser en analyse fra værkstedsportalen autobutler.dk, hvis privatkunder på godt halvandet år har sendt nær ved 29.000 forespørgsler til danske værksteder via portalen.
Bilisterne snyder sig selv- Vores analyse viser, at bilisterne snyder sig selv, når de af gammel vane tager deres sædvanlige værksted i stedet for at bruge en værkstedsportal som vores, siger partner og marketingchef Peter Michael Oxholm Zigler fra autobutler.dk.
Det er ellers meget nemt at sende sine reparationer i udbud via en værkstedsportal, især efter at Trafikstyrelsen har lagt alle synsrapporter ud på nettet. Enten uploader man hele synsrapporten til autobutler.dk, eller også indtaster man oplysningerne fra synsrapporten på sin bils "profil" på autobutler.dk. Herefter kan værksteder, der byder på opgaverne, helt præcist se, hvad der skal laves og give det bedst kvalificerede bud.
Mange penge at spareNår man sender en forespørgsel til værkstederne via en portal som autobutler.dk, er der penge at spare:
- Jeg kan give tre eksempler, som slet ikke er usædvanlige. I det første skal ejeren af en Seat Cordoba have repareret en skurrende kobling. Det dyreste tilbud er på 4300,63 kr., mens det billigste er på 3.812,19 kr. Det er 473 kr. sparet, svarende til 11 procent, fortæller han.
- Det andet eksempel er en Peugeot 307, der skal have ordnet to bremserør og en bøsning i et forhjulsophæng. Dyreste tilbud er på 4.250 kr., det billigste er på 2.750 kr. Kunden sparer 1.500 kr., svarende til 35 procent.
- Det tredje tilfælde er en Skoda Octaviâ med defekt bærekugle i højre front, defekt styrekugle i venstre front og et defekt lygteglas. Her er dyreste tilbud på 5.825 kr., mens det billigste kan klare det for 2.255 kr. Det er en besparelse på 3.570 kr. eller godt 61 procent, fortæller Peter Zigler.
Værkstederne bedømmesHan tilføjer, at pris ikke er det eneste, man kan gå efter. Faktisk er det kun 35 pct. at autobutlers privatbrugere, der ser stift på prisen. Kvalitet vægtes også højt. Hvert værksted bedømmes af kunderne, så mange går efter et værksted med en god bedømmelse - eller kombinerer det med nærhed til bopælen plus mulighed for lånebil.
Selve synet kan man også spare penge på ved at se sig lidt for. Man kan sagtens spare et par hundredlapper på at finde den billigste synshal i regionen. Det hjælper autobutler.dk også med.
- Vi har også eksempler på, at værkstederne, der er tilknyttet autobutler.dk, dropper regningen for synet, hvis de til gengæld får lov at reparere bilen, slutter Peter Zigler.
Det er gratis for privatbrugere at udbyde værkstedsopgaver via autobutler.dk.
Billedtekst:
Skal man til syn eller omsyn, betaler det sig at finde værksted gennem en portal som autobutler.dk.
Store prisforskelleSeat Cordoba, reparation af skurrende kobling.
Dyreste tilbud i Billund: 4.300,63 kr.
Billigste tilbud hos Ole Meldgaard A/S i Herning: 3.812,19 kr.
Besparelse: 473 kr., lig med 11 pct.
Peugeot 307, højre bremserør tæret, venstre bremserør tæret, bøsning i forhjulsophæng skal skiftes.
Højeste tilbud i Køge: 4.250 kr.
Laveste tilbud hos Multi Auto i Taastrup: 2.750 kr.
Besparelse: 1.500 kr., lig med 35 pct.
Skodâ Octavia, defekt bærekugle højre front, defekt styrekugle venstre front, defekt lygteglas.
Højeste tilbud i Brøndby: 5.825 kr.
Laveste tilbud hos flex-A i Birkerød: 2.255 kr.
Besparelse: 3.570 kr., lig med 61 pct.
Syn koster 480 kr. i snitBilsyn kan man også spare på. Et bilsyn koster i gennemsnit koster 480 kr., viser tal fra bilsynspriser.dk. Et omsyn koster i snit 289 kr. Udgiften til et syn svinger fra 505 kr. i Vestjylland til 453 kr. på Lolland-Falster. Dyreste syn betaler man for på Samsø, hvor den enlige synshal tager 650 kr. Billigste syn fås hos Pro Bilsyn i hhv. Næstved, Hvidovre og Rødovre. De tager beskedne 299 kr.
Dyreste omsyn finder man igen på Samsø til 350 kr., mens de billigste til 200 kr. fås hos Hinnerup Bilsyn i Østjylland samt hos Ulsted Bilsyn og Brønderslev Bilsyn i Nordjylland.
Som privatbruger hos autobutler.dk kan man gratis sende forespørgsler om syn og omsyn til en lang række synshaller.
Relevant information
http://www.autobutler.dk
Firma
autobutler.dk ApS
Store Kongensgade 44, mellemhuset 1. + 2.
1264 København K,
Danmark
31 75 12 12
31 75 12 12
http://www.autobutler.dk