29/01-13
-
Pressemeddelelse
Værksteder i kamp om stjernerne
Når autoværkstederne skal skilte med bilisternes bedømmelser af dem, skruer mekanikerne op for kvaliteten. Autopartner bedst.
Med online-handel følger særdeles synlige brugerbedømmelser på nettet. Er hotellet godt? Kik på nettet! Laver restauranten lækker mad? Tjek nettet. Leverer rejsebureauet varen? Google eller Trustpilot har svaret, leveret af alle de tidligere kunder. Og med brugerbedømmelser følger bedre kvalitet. Ellers mister man kunderne i en stadig mere gennemsigtig og konkurrencepræget verden. Det gælder også de danske autoværksteder. Her står værkstederne i Autopartner-kæden med guldmedaljen. Der er dog forskelle fra værksted til værksted i kæden.
- Bedømmelser får værkstederne og mekanikerne til at oppe sig. Og det gavner kunderne, konkluderer Christian Legêne, partner og adm. direktør i værkstedsportalen autobutler.dk ApS.
- De Autopartner-værksteder, der er tilknyttet vores portal, scorer i snit 4,74 hos os. Det viser de allernyeste data. For nogle måneder siden lå de på 4,63 i snit. Det er bemærkelsesværdigt flot og viser vel alt andet lige, at der er hård konkurrence om at levere kvalitet. Kunderne går nemlig i høj grad efter kvalitet, geografisk nærhed og god dialog, ikke kun en god pris, siger han.
Det spiller formentlig også ind, at Autopartner-kæden har sit eget ratingsystem, så deres værksteder kender værdien af det.
Brugerstyret systemRatingsystemet hos værkstedsportalen er totalt brugerstyret. Når en kunde har fået løst en opgave, får kunden en opfordring til at bedømme værkstedet. Det sker, mens de har værkstedsbesøget i klar erindring. Alle bedømmelser er med andre ord tilknyttet et stykke faktisk udført arbejde. 55.500 bilejere har siden portalens fødsel i august 2010 kunnet bedømme værkstederne, og gennemsnittet fra de 10.000 bilejere, der har gjort det, er 4,5 ud af 5 mulige point.
- Der er naturligvis værksteder, der får dårlige bedømmelser fra bilejere, der ikke har haft den rette oplevelse. Det er med til at få værkstederne til at arbejde ekstra seriøst. Værkstedet selv bruger derfor ratings som et værktøj til at forbedre deres image og kundetilfredshed, men for os indgår det også som et pejlemærke for, hvilke værksteder, vi ønsker at samarbejde med siger Christian Legêne.
Trustpilot viser værkstedstilfredshedNår bilejerne har givet værkstedet en rating, opfordres de til at bedømme selve autobutler.dk på Trustpilot, som samler brugerbedømmelser for hundredvis af brancher. Her svinger bedømmelsen af autobutler.dk mellem 9,4 og 9,5 ud af 10 mulige, en sikker nummer 1 ud af 74 indenfor kategorien "biler".
- Også her hænger pointafgivningen nøje sammen med oplevelsen på værkstedet. Vi får meget få bedømmelser på Trustpilot, som ikke hænger sammen med en aktuel værkstedsoplevelse. Så selv om vi da gerne tog hele æren for de flotte bedømmelser, så er sandheden nok, at den høje karakter i lige så høj grad afspejler bilisternes tilfredshed med værkstedet som med vores tjeneste. Så vi deler gerne æren med dem, slutter Christian Legêne.
(faktaboks 1)
Autopartner i top hos autobutler.dkVærkstedskædernes ratings på autobutler.dk er som følger:
AutoPartner: 4,74
Mekonomen Autoteknik: 4,63
Teknicar: 4,59
Din Bilpartner: 4,57
DAF Plus: 4,56
Automester: 4,55
MekoPartner: 4,54
AutoPlus: 4,50
Bosch Car Service: 4,47
Hella Service Partner: 4,44
Tager man også dæk-, glas-, tilbehørs- og undervognscentre med, ser listen således ud:
(faktaboks 2)
Kædens navn GennemsnitsratingDæktryg *: 5,00
TekTrol: 4,85
Super Dæk Service (SDS): 4,77
AutoPartner: 4,74
Mercasol: 4,68
AGL: 4,64
Mekonomen Autoteknik: 4,63
RudeCenter: 4,61
Teknicar: 4,59
First Stop: 4,58
Din Bilpartner: 4,57
DAF Plus: 4,56
AutoMester: 4,55
MekoPartner: 4,54
Euromaster: 4,54
ByensBilpleje.com: 4,53
Tectyl: 4,53
SUVO: 4,52
AutoPlus: 4,50
Point S: 4,50
Bosch Car Service: 4,47
hjulskift.dk: 4,46
Hella Service Partner: 4,44
QuickPot: 4,40
Dinitrol: 4,39
BilXtra: 4,38
PAVA: 4,33
MesterBiler *: 3,50
Gennemsnit / I alt: 4,53
* betyder, at der er færre end 20 bedømmelser.
(Data er fra 11/1-2013)
Billedtekst:
Autoværkstedet flex-A i Birkerød, der indehaves af Jesper Hestbek t. h., har til dato fået flere end 350 tilfredse kunder gennem værkstedsportalen autobutler.dk. Han er med i Autopartner-kæden, der scorer højest med 4,74.
Relevant information
http://www.autobutler.dk
Firma
autobutler.dk ApS
Store Kongensgade 44, mellemhuset 1. + 2.
1264 København K,
Danmark
31 75 12 12
31 75 12 12
http://www.autobutler.dk