06/08-13
-
Pressemeddelelse
Værkstedsportalen autobutler rejser 30 millioner til yderligere ekspansion
Den Stockholm-baserede venture fond Creandum, der bl.a. har investeret i Spotify og Vivino, går ind i værkstedsportalen autobutler.dk med en solid kapitaltilførsel.
Den nye investering vil styrke og ruste autobutler i en grad, så en markedsdominerende europæisk ekspansion er realistisk indenfor for de næste tre år.
International ekspansionAutobutler tog hul på den internationale ekspansion med åbningen i Sverige den 22. oktober sidste år, og knap 475 værksteder har på rekordtid meldt sig under fanerne. Nu venter de største europæiske markeder med Tyskland og England som de kommende to markeder.
"Autobutler er et fantastisk internetkoncept med store internationale skaleringsmuligheder. Vi ser frem til at hjælpe autobutler videre med vores netværk og erfaring til en succesfuld lancering på de største europæiske markeder, Tyskland og England", udtaler Martin Hauge, general partner hos Creandum.
Revolutionen af en gammel branche med unik internetbaseret kundehåndtering Autobutler har taget en meget konservativ branche online og imødekommer behovet i de nye markedsvilkår overfor både værksteder og bilejere.
"Vores målsætning er den samme, som da vi startede dag ét: At være bilejeres foretrukne hjemmeside til at få sammenlignelighed, gennemsigtighed og fair værkstedspriser, når bilen skal på værksted. Men samtidig har vi en stålfast målsætning om at bygge verdens bedste stykke software til værkstedsbranchen med fokus på online synlighed, effektiv leadgenerering, let kundehåndtering, CRM og bedømmelser", udtaler stifter og partner Christian Legêne.
"Kapitaltilførslen har også givet os råderum til at videreudvikle portalen både for bilejere og værksteder, som vi er overbevist om vil være de facto standard i fremtidens bilbranche", fortsætter stifter og partner Peter Michael Oxholm Zigler.
Den helt rigtige investorChristian Legêne og Peter Michael Oxholm Zigler, der er stifterne af autobutler, betegner Creandum som en drømmeinvestor. Investeringen muliggør konsolideringen af autobutler.dk og autobutler.se og sikrer samtidig virksomhedens videre internationaliseringsplaner.
"Der har været tilbud fra flere investorer, men for os at se har Creandum dét vi har brug for. Creandums entusiasme og ambitionsniveau for autobutler står mål med vore egne målsætninger", udtaler stifter og partner Christian Legêne.
"Vi er meget stolte og glade, og det samme er vores medarbejdere, der har ydet en kæmpe indsats for at vi er kommet hertil", tilføjer stifter og partner Peter Zigler.
Tredje succesfulde kapitaludvidelseDet er ikke første gang, at autobutler.dk har udvidet ejerkredsen og fået tilført kapital. Allerede i december 2011 var JL Venture (Johnny Laursen, Jan Lehrmann og Kenneth Andersen) klar med den første kapitaludvidelse, i oktober 2012 indskød internetiværksætteren Jesper Buch ny kapital i selskabet og nu senest Creandum.
Fakta om Autobutler:Mere end 90.000 forespørgsler i Norden
Mere end 1.275 tilmeldte værksteder
Mere end 400.000 afgivne tilbud fra de tilmeldte værksteder
Kontakter vedrørende denne pressemeddelelse:Christian Legêne, tlf. +45 22 15 93 97, email: christian@autobutler.dk
Peter Michael Oxholm Zigler, tlf. +45 31 75 12 12, email: peter@autobutler.dk
Martin Hauge, tlf: +46 70 757 77 36, email: martin@creandum.com
Relevant information
http://autobutler.dk
Firma
autobutler.dk ApS
Store Kongensgade 44, mellemhuset 1. + 2.
1264 København K,
Danmark
31 75 12 12
31 75 12 12
http://www.autobutler.dk