Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/02-12   -   Pressemeddelelse

Renault Fluence vinder på den lange bane

Bilister med behov for at køre 50.000 km om året, kan tjene 48.000 skattefrie kroner på at købe elbilen Renault Fluence Z. E.

Den netop introducerede elbil Renault Fluence Z. E. med 70 kW-motor til 223.580 kr. inklusive metallak og levering kan blive en pengemaskine for sælgere og andre, der kører langt og får kørselsgodtgørelse efter statens takster. Det viser en analyse fra den ny biløkonomitjeneste autobuy.dk. Kører man for eksempel 50.000 km om året i tre år, tjener man i alt godt 48.000 skattefri kr. på det.

Totaludgiften over tre år og 150.000 km er nemlig på 368.644 kr., mens kørselsgodtgørelsen er 417.000 kr.
En lige så veludstyret og derfor sammenlignelig Renault Mégane Sport Tourer Dynamique dCi 1.5 med 90 hk til 275.980 kr., lander derimod på en totaludgift på 390.089 kr.

Udnyt prisstrukturen
- Fidusen ligger i at udnytte prisstrukturen hos Better Place, der udlejer batterierne og sørger for strøm og batteriskifte, fortæller bilanalytiker og indehaver Finn Arne Hansen fra autobuy.dk.
- Op til 30.000 km om året koster Better Place-abonnementet 2.495 kr. om måneden, men betaler man bare 500 kr. mere, altså 2.995 kr. om måneden, kan man køre lige så tosset, man vil, også 50.000 km om året. De sidste 20.000 km koster kun 40 øre stykket, mens de første 30.000 km kostede 2,99 kr. pr. km, påpeger Finn Arne Hansen, der netop er hyret af Blogwerk som ekspertblogger på bedrebiløkonomi.dk.
- Det tip kan sælgere, taxivognmænd og andre med et stort kørselsbehov drage fordel af - hvis de ellers kan få plads til en ladestander i carporten og kun kører i de områder, hvor der er batteriskiftestationer, tilføjer han.

Diesel billigst for de fleste
Men selv om Fluence vinder på den lange bane, kniber det mere på den lidt kortere bane. Værditabet, låneomkostningerne, serviceomkostningerne, forsikringen og ejerafgiften er ganske vist pænt lavere end på en sammenlignelig og lige så veludstyret Renault Mégane Sport Tourer Dynamique dCi 1.5 90 hk til 275.980 kr., men alligevel har dieselbilen den laveste TCO, altså den bedste totaløkonomi, hvis føreren "kun" kører 30.000 km om året. Det skyldes især, at udgiften til diesel kun er det halve af prisen på et Better Place-abonnement.
Dieselbilen lander på 291.298 kr., mens elbilen lander på 297.424 kr. over tre år og 90.000 km. Kørselsgodtgørelsen er 291.000 kr. i alt.

Usikkert værditab
- Da der endnu ikke er dannet markedspriser på brugte Renault Fluence Z. E. med lejede Better Place-batterier, er der en del usikkerhed om det fremtidige værditab. I analysen er der med vilje regnet med et kraftigere værditab på Fluence end på Mégane, men hvis Better Place holder sig i live og får succes, kan værditabet blive lavere end på Mégane. Ejeren af en Fluence skal jo ikke afskrive på batteriet, men ejeren af en Mégane skal afskrive på motoren i sin bil. De kommende år bliver spændende, slutter Finn Arne Hansen.

Billedtekst:
Renault Fluence Z. E. er en god forretning, hvis man kører 50.000 km om året.

(Faktaboks)

Sådan gjorde autobuy.dk
Analysen er lavet på baggrund af Better Places egen TCO-beregning, dog har autobuy.dk opjusteret værditabet på Fluence fra 52 til 55 pct. over tre år og 90.000 km og sat værditabet på Fluence til 63 pct. ved tre år og 150.000 km. Udgifterne til parkering er fjernet, da det er usikkert, om elbiler fortsat vil kunne parkere gratis i København - og da ordningen ikke findes landet over. Udgifter til Pava og bilvask er også fjernet, da det er meget individuelt, hvor meget bilister ofrer på dette. Forsikringspriserne er fundet hos Tryg, fire dæk er sat til 8.500 kr., og elbilen er sat til at kunne serviceres for 20 pct. mindre end dieselbilen.

Relevant information

http://www.autobuy.dk





Billeder


Pressekontakt


Firma

Autobuy.dk
Øksenbjergvej 32
5700 Svendborg, Danmark

  30 36 39 19
  30 36 39 19

http://www.autobuy.dk

Modtag nyheder fra Autobuy.dk på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater