Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/06-11   -   Pressemeddelelse

De Klippede drager til Funabashi i Japan

Hidtil har de slået deres folder i Danmark. Men nu får borgerne i Odenses venskabsby Funabashi, Japan også mulighed for at møde en stribe højst utraditionelle små eksistenser: De Klippede!

Den 10 meter lange fotoudstilling De Klippede er et tankevækkende møde med 10 særprægede og skæve eksistenser, der alle har været gemt dybt inde i den odenseanske papirklipper Torben Jarl-strøm Clausens papir.

- Efter at have fået en hånd fra saksen, foldede de små klippede eksistenser sig ud i mine bare hænder med et smil på læben. Men hvorfor mon de smiler og hvad er det for en byrde, som saksen har befriet dem for? Det er nogle af de spørgsmål, udstillingen forsøger at komme med svar på, siger Torben Jarlstrøm Clausen.

Papirklipperen glæder sig over, at de 10 eksistenser nu er klippet fri og færdes glade vores mang-foldige verden - og nu også i Japan.

- Især i en tid hvor landet er hårdt ramt efter tsunami og atomuheld, er det rart at tænke på, at De Klippede måske kan være med til at nære håbet bare en lille bitte smule, siger Torben Jarlstrøm Clausen.

[Fynsk papirklip et hit i Japan]

Fotoudstillingen kunne første gang ses ved H.C. Andersens Hus, Odense ultimo 2010 og det var i den forbindelse, at en delegation fra Odenses venskabsby Funabashi mødte De Klippede for første gang. Efterfølgende udtrykte Takatoshi Shibata, som er kreative direktør ved H.C. Andersen Parken i Funabashi, et ønske om, at kunne vise De Klippede for et japansk publikum.

- Vi er jo i forvejen meget fascinerede af H.C. Andersens papirklip. Samtidig er vi utroligt glade for, at Torben Jarlstrøm Clausens papirklip nu kommer hele den lange vej over havet til vores by. Jeg er sikker på, at det japanske publikum vil velkomme det humoristiske og sarte udtryk i hans fine papirklip, forudsiger Takatoshi Shibata, der siger, at han håber dybt fra hjertet, at venskabet mel-lem Funabashi og Odense fremadrettet vil blive styrket gennem flere papirklipudvekslinger.

[Fakta om De Klippede i Funabashi]

TOYOTA-FONDEN har støttet så De Klippede kan komme til Funabashi. 10 fotografier på hver 1x0,67m fotograferet af Karen Relster, Odense. De ti originale papirklip, som hver er ca. 10x10cm, udstilles sammen med de ti fotos. Fra 1. juli og fire uger frem på Rådhuset i Funabashi og efterføl-gende 3 uger ved H.C. Andersen Park i Funabashi. Det japanske publikum vil få udleveret en flyer, der er skrevet af forfatteren Per Roholt, som også har skrevet tekster til bogen om De Klippede (udgivet på Forlaget Bureau4, ISBN 9788792696007). Hjemmeside: http://www.deklippede.dk.

[Styrkelse af venskabet]

Udstillingen underbygger et venskab mellem Odense og Funabashi, som er opbygget siden 1989. Ud over en lang række gensidige fagbesøg har samarbejdet også førte til etableringen af H.C. An-dersen Parken i Funabashi, der rummer en række kopier af bygninger fra den Fynske landsby og årligt har i omegnen af en halv million besøgende. Funabashi ligger 20 km fra Tokyo.

[Om papirklipperen]

Torben Jarlstrøm Clausen er 46 år og bor i Odense. Har udstillet over 70 steder siden 2003. Han har tidligere udstillet i Funabashi og har desuden været på japansk TV flere gange bl.a. sammen med den japanske skuespiller og pianist Nao Matsushita.

Tre fotos er vedhæftet. Her er tekster til de tre fotos:
1. og 2. foto: De Klippede komme i kassen
"Den odenseanske papirklipper Torben Jarlstrøm Clausen kommer De Klippede i kassen, hvori de skal være på deres rejse til Funabashi i Japan."

3. foto: Den finurlige eksistens "apa" på vej rundt i verden
"Et af Torben Jarlstrøm Clausens papirklip på vej rundt i verden. Her er det klippet "apa", der er foreviget af fotografen Karen Relster. apa er en de 10 klippende eksistenser, det japanske publi-kum kan opleve ved den 10m lange fotoudstilling i Funabashi i Japan".

Yderlige oplysninger: Torben Jarlstrøm Clausen, praktiserende papirklipper | Mobil: 22 41 85 54 jarlstroem@gmail.com | www.jarlstroem-klip.dk | www.deklippede.dk | www.facebook.com/papirklipper


Relevant information

http://www.deklippede.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

de klippede
Svalevænget 3
5210 Odense NV, Danmark

  22 41 85 54
  22 41 85 54

http://www.deklippede.dk

Modtag nyheder fra de klippede på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire