04/07-11
-
Pressemeddelelse
Nyt fynsk IT-partnerskab
Jesper Vilhelmsen, IT-HOTELLET i Ejby og Thomas Vandsted Nielsen, der tidligere var ejer af Safe-IT i Ringe, bliver partnere i nyt samarbejde med fokus på bl.a. hosting og netværksløsninger
Det er to rutinerede IT-folk, der pr. 1. juli har indgået partnerskab i det fynske, 31-årige Jesper Vilhelmsen, indehaver af IT-HOTELLET i Ejby gennem 10 år og 40-årige Thomas Vandsted Nielsen, Lundeborg, indehaver af Safe-IT i Ringe gennem syv år, indtil han solgte virksomheden i 2010.
De to kender hinanden gennem en årrække og har begge haft fornøjelsen af at kunne aflevere færdiguddannede elever med et 12-tal til afsluttende eksamen som IT-supporter. Nu gælder det så et partnerskab i regi af IT-HOTELLET, hvor de to og deres medarbejdere tilbyder komplette IT-løsninger til virksomheder fra 1 til 250 brugere og specifikt med fokus på hosting og netværksløsninger, bl.a. trådløse netværk til campingpladser, havne m.v. Men ikke mindst deres eget CMS-system, der er udviklet i forlængelse af det succesrige og populære Joomla-system, der gør det ukompliceret for enhver at køre sin egen professionelle hjemmeside med shop, database, økonomisystem osv.
Overordnet inviterer IT-HOTELLET kommende kunder til at "booke" sig ind på hotellet og ganske enkelt nyde komforten ved at få alt sit IT kørt, lagret og serviceret ét og samme sted uden at skulle bekymre sig om andet end sin egen forretning eller organisation.
IT-HOTELLET lancerer partnerskabet med en kampagne, hvor man tilbyder gratis tjek af IT-installationer. Fungerer de som lovet? Eller er der skjulte "stopklodser" i systemerne efter længere brug? Og det er erfaringsmæssigt noget, de fleste har oplevet, siger Jesper Vilhelmsen og Thomas Vandsted Nielsen, der glæder sig til opgaverne som problemknusere og "hotelværter".
Man kan læse mere om IT-HOTELLET på www.it-hotellet.dk
Billedtekst:
Jesper Vilhelmsen, Ejby (øverst) og Thomas Vandsted Nielsen, Lundeborg, driver nu IT-HOTELLET i et partnerskab. Foto: Geir Haukursson, fagfotografen.dk.
Billedet kan frit bruges i forbindelse med denne pressemeddelelse.
Kontakt vedrørende denne pressemeddelelse:
Jesper Vilhelmsen, IT-HOTELLET, tlf. 26 37 48 90
Relevant information
http://www.it-hotellet.dk