Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/06-09   -   Pressemeddelelse

Lad os liberalisere energiforsyningen: Lokale energileverandører skaber grøn vækst i kommunen

Hver evig eneste dag bruger vi fossilt brændstof til opvarmning, som uden større besvær kunne erstattes eller suppleres med vedvarende energikilder.

Men desværre er varmeforsyningsloven med til at forhindre udnyttelsen af de alternative energikilder og det bremser den grønne vækst i Nyborg Kommune.

- Mange steder i kommunen har vi potentielle energileverandører, men sådan som loven er skruet sammen er det næsten umuligt for dem at komme på banen. Det må vi have lavet om på, så vi kan få skabt grøn vækst i kommunen. Det mener Nyborg Kommunes kommende borgmester, Kaj Refslund, Venstre.
Han peger som eksempel på en grotesk historie fra Ullerslev, hvor den lokale emballagevirksomhed Ulsa Pack A/S kæmper en indædt kamp for at få lov til at sælge varme til den lokale forsyningsvirksomhed, Ullerslev Fjernvarme under Nyborg Forsyning.

Ulsa Pack producerer blandt andet rammer til europaller og eksportkasser af træ til andre industrivirksomheder. Restproduktet er først og fremmest savspåner. Ulsa Pack bruger for at gå foran som miljørigtig virksomhed, ikke længere naturgas til opvarmning, men har i stedet opført et moderne biomassebaseret kedelanlæg. Kedelanlægget har en kapacitet, så det kan forsyne såvel virksomheden selv som samtlige husstande i Ullerslev by med varme uden for fyringssæsonen

- Men anlægget kører i dag på mindre end halv kraft. Hver anden dag må virksomheden afhænde 70 m3 biobrændsel, der hentes på en kæmpe lastbil til anvendelse som strøelse for heste, fordi Naturgas Fyn håndhæver sin forsyningsret. Nyborg kommune havde ellers truffet vedtaget en varmeplan, hvor Ulsa Pack skulle levere varme til Ullerslev by, fordi det kunne gøre varmen billigere og øge forsyningssikkerheden i området, siger Kaj Refslund.

Men selv om kommunen også mener, at miljøet vil få det bedre fordi varmeproduktionen med biobrændsel vil være CO2 neutral, så fik Naturgas Fyn medhold, da man klagede til Energiklagenævnet, der den 15. december 2008 udtalte, at:"Det af Nyborg Kommune og Nyborg Forsyning anførte vedrørende forsyningssikkerheden, den billigere og mere miljøvenlige energi, samt at det er urentabelt at producere varmen på det eksisterende kraftvarmeværk, er ikke relevant ved vurderingen af, hvorvidt projektforslaget kan godkendelse i henhold til projektbekendtgørelsens § 15 stk. 4."

- Med andre ord, så sagde energiklagenævnet, at selv om den nuværende løsning er ringere, må Ulsa Pack ikke levere grøn energi til kommunen. Årsagen er en urimelig og forældet paragraf i noget så teknisk som Projektbekendtgørelsens § 15 stk. 4, der i sin tid skulle sikre, at naturgasselskaberne kom ind på markedet.

Men verden har forandret sig. Naturgas er ikke længere en uudtømmelig kilde. Derfor må vi tage fat på at afskaffe de barrierer, der forhindrer lokale energileverandører i at understøtte, erstatte eller supplere den eksisterende energiforsyning, så vi kan udnytte potentialet hos lokale energileverandører. Det skal ske både af hensyn til borgerne, der kan spare på varmeregningen og af hensyn til miljøet. Det er sund fornuft, og det er en forudsætning for, at vi kan få skabt en bæredygtig grøn vækst i kommunen, siger Kaj Refslund, Venstre.

Relevant information

http://www.kajrefslund.venstre.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Kaj Refslund
Hedegårdsvej 1
5853 Ørbæk, Danmark

  65 98 19 92
  65 98 19 92

http://www.kajrefslund.venstre.dk

Modtag nyheder fra Kaj Refslund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater