Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/08-07   -   Pressemeddelelse

Nu skal Vivi Kier i Folketinget

Ved det kommende valg skal Vivi Kier i Folketinget.

Det var medlemmerne af de konservatives Faaborg Ærø-kreds enige om, da de her til aften på et møde i Vester Hæsinge enstemmigt valgte Vivi Kier som kredsens spidskandidat:

- Vi har virkelig været på overarbejde for at finde en ny god kandidat til kredsen, for valgtrommerne buldrer jo konstant. Derfor er jeg meget glad for, at vi var helt enige om at pege på Vivi Kier, som vores kommende repræsentant i Folketinget, for hun er en både engageret og flittig politiker med hjerte på rette sted. Så vi venter os meget af hende på Christiansborg.

Men arbejdet er først lige begyndt, for nu må vi jo så trække i arbejdstøjet og aktivere vores medlemmer, så vi får den nødvendige vælgeropbakning og dermed stemmer nok til at blive valgt, siger formanden for de konservatives vælgerforening i Faaborg-Midtfyn, Gurli Rindebæk.

3. gang er lykkens gang

Det er 3. gang, at Vivi Kier stiller op til folketingsvalget, og den nye spidskandidat for Faaborg Ærø-kredsen er fast besluttet på, at det skal lykkes denne gang:

- Ved valget i 2001 manglede jeg kun 11 personlige stemmer for at komme i Folketinget. Men med den store opbakning, som jeg har fået fra både min gamle og min nye kreds, står jeg med bedre muligheder for at blive valgt end nogensinde før. Nu håber jeg bare, at det varer lidt, inden vi får valg, så jeg får lejlighed til at komme rundt i kredsen og møde mine vælgere.

Jeg ser også frem til at møde mine modstandere, og jeg vil som noget af det første forsøge, om jeg ikke kan samle de andre partiers kandidater til et godt gammeldags vælgermøde på Ærø, så vi kan føle hinanden lidt på tænderne, siger folketingskandidat Vivi Kier, Faaborg Ærø kredsen.

Om kandidaten

Vivi Kier er medlem af Odense Byråd og politisk ordfører for Den Konservative Byrådsgruppe. Hun er uddannet sygeplejerske med speciale i kræft, men arbejder i dag som selvstændig:

- Jeg driver fem McDonalds restauranter sammen med min mand, Ernst, og vi har desuden to dejlige børn sammen, nemlig Cathrine og Christian. Arbejde, familie og politik fylder meget i mit liv, men jeg bruger også en del af min fritid på frivilligt socialt arbejde, blandt andet som bestyrelsesformand i Center for Seksuelt Misbrugte Fyn og som næstformand i Offerrådgivningen, siger folketingskandidat, Vivi Kier, Faaborg Ærø kredsen.

Læs mere om Vivi Kier på www.vivikier.dk

Venlig hilsen
Gurli Rindebæk
Vælgerforeningsformand Faaborg-Midtfyn
Birkevej 79
5672 Broby
Telefon 62 61 90 05

Per Mortensen
Formand Ærø kredsen
Skonnertvej 23
Marstal
Telefon 62 53 14 26

Relevant information

http://www.vivikier.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Konservative Faaborg Ærø kredsen
Birkevej 79
5672 Broby, Danmark

  62 61 90 05
  62 61 90 05

http://www.vivikier.dk

Modtag nyheder fra Konservative Faaborg Ærø kredsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater