Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/12-09   -   Pressemeddelelse

Efterlønner klar med altsaxen

Anne burde egentlig bare nyde sit otium i Svendborg. Men så er der lige det med saxofonen.

Hun elsker nemlig at spille musik, så hver onsdag kører hun frivilligt de 35 km fra Svendborg til Nyborg for at øve i tre timer sammen med de 59 andre medlemmer af Nyborg Harmoni Orkester.

- Det hele startede, da jeg var 40. Min 12-årige datter begyndte at spille saxofon, men det var altså mig, der blev grebet af det! Nu spiller hun guitar, og jeg spiller stadig altsaxofon, fortæller Anne Enemark.

Den 63-årige tidligere socialrådgiver, Anne Enemark, er også uddannet kunstterapeut, så hun har brugt kunst og musik som redskab for at løse op for konfliktsituationer i mange kriseramte familier.

Efter årene på arbejdsmarkedet, hvor hun har brugt musikken som et redskab til at hjælpe andre, er det i dag Anne, som har glæden af musikken.

- Når jeg sidder i orkesteret, får jeg først og fremmest en stor oplevelse ved at være med i et fællesskab med en masse sammenhold. Jeg kan ganske enkelt mere, når jeg er sammen med andre, og det er godt for både fysik og psyke!

Anne Enemark har været med i orkesteret i over 14 år, og for hende betyder køreturen derfor ingenting, ikke mindst fordi hun følges med to andre orkestermedlemmer, der også bor i Svendborg:

- Ja, egentlig er vi jo fire musikere fra Svendborg. Men den fjerde må altså køre alene, for vi har en tuba med i bilen, smiler Anne Enemark.

Klar til årets koncert men først til Afrika
Lige nu ser Anne Enemark frem til årets store oplevelse, Nyborg Harmoni Orkesters Nytårskoncert i Nyborghallerne den 31. januar 2010.

- Vi skal blandt andet spille sammen med Søs Fenger, og det glæder jeg mig virkelig til. I årenes løb har jeg tit lyttet til hendes musik. Men det er først efter vi er gået i gang med at øve til koncerten, at jeg er blevet overrasket over, hvor kompliceret hendes musik egentlig er. Det gør det dog bare endnu mere spændende at dykke ned i hendes musik, siger Anne Enemark, der dog ikke har givet sig selv de bedste øvemuligheder op til den store koncert i januar.

- Om få dage skal jeg en måned til Etiopien sammen med min søn og svigerdatter, der skal hente tre adoptivbørn. Så det gælder om at hænge i med øvningen her og nu, Men jeg skal nok være klar til koncerten, lover Anne Enemark.

Kom til koncert
Nyborg Harmoni Orkesters store Nytårskoncert afholdes den 31.januar 2010 kl. 14.00 i Nyborghallerne. Bag arrangementet står Nyborg Harmoni Orkester, og NGIF Koncertudvalg, der er en økonomisk støtteforening bag Nyborg Gymnastik- og Idrætsforenings afdelinger.

- Jeg håber der igen i år kommer mange tilskuere til koncerten, for orkesteret har et højt musikalsk niveau og de kendte solister, Søs Fenger, Per Nielsen og Christoffer Brodersen burde kunne trække publikum til fra hele Fyn, mener Anne Enemark.

Nyborg Harmoni Orkester
Nyborg Harmoni Orkester består af 60 medlemmer, der nyder at spille god musik og hygge sig sammen. Orkesteret er resultatet af en vellykket sammenlægning i 2002 af to traditionsrige harmoniorkestre, nemlig Nyborg Jernbane Orkester og Vivace.

Repertoiret i orkesteret spænder fra større klassiske værker af kendte komponister til underholdningsmusik fra film- og musicalgenren og populærmusik i det hele taget.

Yderligere oplysninger

Billetsalget til Nytårskoncert 2010 i Nyborg er startet, og billetter a kr. 245 + gebyr kan købes via Billetnet og Nyborg Turistkontor.

For yderligere oplysninger om arrangementet kontakt venligst:
Nyborg Harmoni Orkester
Anne Sigerstrøm, formand
Mobil 51 23 36 74
www.nyborgharmoniorkester.dk/

NGIF Koncertudvalg
John Sørensen, formand
Formand for NGIF Koncertudvalg
Mobil 40 10 09 25
www.ngifkoncertudvalg.dk

Relevant information

http://www.nyborgharmoniorkester.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Nyborg Harmoni Orkester
Nyborgvej 52
5853 Ørbæk, Danmark

  51 23 36 74
  51 23 36 74

http://www.nyborgharmoniorkester.dk/

Modtag nyheder fra Nyborg Harmoni Orkester på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater