Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/01-11   -   Pressemeddelelse

Privat til Redaktionen: Program for Nytårskoncert i Nyborg

Hermed har vi fornøjelsen af at fremsende et eksemplar af programmet til publikum ved årets Nytårskoncert i Nyborg.

Som I kan læse af programmet, har vi i år fået sammensat et knaldgodt program, og vi håber derfor, at I vil bakke os op ved at give os omtale i den sidste uge op til koncerten.

Alle har knoklet benhårdt i månedsvis for at være klar til koncerten, og orkesterprøven med solisterne forleden gik fantastisk godt. Blandt musikerne, der glæder sig til koncerten er Knud Hornbeck, der spiller trækbasun:

- Jeg er vild med vores dirigent Mads Lundes arrangementer, fordi han altid sørger for, at vi både har de meget krævende klassiske værker, men også blues- og jazznumrene sammen med solisterne. Det passer mig virkelig fint, og der er nogle meget lækre passager, hvor trækbasunerne virkelig kan folde sig ud i en række gode løb, det er bare det hele værd, mener Knud Hornbeck. Og han er langt fra ene om at glæde sig til søndag:

- Det bliver en dejlig dag, selv om man godt kan få lidt ondt i maven, lige når man skal i gang med at spille over for sådan et stort og entusiastisk publikum. Der er virkelig stemning på i hallen, siger Helle Weis, der spiller altsax i det 60-mand store orkester.

[Håber på fuldt hus]
Salget af billetter til årets koncert er foreløbig gået tilfredsstillende:

- Så vi regner med en meget velbesøgt koncert, men håber selvfølgelig på at få udsolgt i de sidste dage op til koncerten, siger formanden for Nyborg Harmoni orkester, Anne Sigerstrøm, og tilføjer, at eventuelt overskydende billetter vil blive solgt ved indgangen.

[Nyborg Harmoni Orkester]
Nyborg Harmoni Orkester består af 60 medlemmer fra hele Fyn i alderen 18 til 88 år. Repertoiret i orkesteret spænder fra større klassiske værker af kendte komponister til underholdningsmusik fra film- og musicalgenren og populærmusik i det hele taget.

Orkesteret dirigeres af Mads Lunde, der er uddannet ved det Fynske Musikkonservatorium i Odense.

[Yderligere oplysninger]
Nytårskoncert i Nyborg 2011 afholdes den 30.januar kl. 14.00 i Nyborghallerne.
Bag arrangementet står Nyborg Harmoni Orkester, og NGIF Koncertudvalg, der er en økonomisk støtteforening bag Nyborg Gymnastik- og Idrætsforenings afdelinger.

Det er stadig muligt at købe billetter til Nytårskoncert i Nyborg.
De kan købes via www.nyborgbillet.dk og Nyborg Turistkontor. En billet koster kr. 275 + gebyr. Evt. overskydende billetter vil blive solgt ved indgangen.

For yderligere oplysninger om arrangementet kontakt venligst:

Nyborg Harmoni Orkester
Anne Sigerstrøm, formand
Mobil 51 23 36 74
www.nyborgharmoniorkester.dk

NGIF Koncertudvalg
John Sørensen, formand
Formand for NGIF Koncertudvalg
Mobil 40 10 09 25
www.ngifkoncertudvalg.dk


Relevant information

http://www.nyborgharmoniorkester.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

Nyborg Harmoni Orkester
Nyborgvej 52
5853 Ørbæk, Danmark

  51 23 36 74
  51 23 36 74

http://www.nyborgharmoniorkester.dk/

Modtag nyheder fra Nyborg Harmoni Orkester på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire