Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/06-05   -   Pressemeddelelse

Kommunerne bør outsource mere

I de kommende måneder, hvor regeringens strukturreform skal føres ud i livet, er der lagt op til en historisk åbning for nytænkning mellem det offentlige og det private.

Det mener i hvert fald seniorkonsulent Erik Preben Hansen, Forum for Outsourcing under Teknologisk Institut:

- Kommandovejene i det offentlige bliver kortere end nogensinde. Dermed er der skabt en helt ny mulighed for at få sat outsourcing på dagsordenen i det offentlige.

Men det kræver for mig at se en klar politisk udmelding fra regeringen, gerne i form af en konference, så de folkevalgte og administrationen i de nye enheder reelt tager muligheden for at outsource dele af virksomheden med i deres overvejelser. Og det skal helst ske, inden der er lovet alt for meget til højre og venstre. For ellers kan det tage årevis, inden målet med strukturreformen, nemlig modernisering og effektivisering, er nået, siger seniorkonsulent Erik Preben Hansen til nyhedsbrevet PBMS OnTime, der udgives af Pitney Bowes Management Services.

SKI-aftale skal åbne døre
For at ruste sig til de nye tider satser Print on Demand-virksomheden med hovedsæde i Albertslund ved København på at kunne udnytte en ny aftale med det offentlige.

Pitney Bowes Management Services er netop blevet godkendt som leverandør af Print on Demand til den offentlige sektor af Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S, SKI. Rammeaftalen om tryk- og serviceydelser sikrer, at offentlige indkøbere kan købe Print on Demand produkter fra blandt andet PBMS uden at skulle gå i udbud.

Det er første gang, at SKI har gennemført et udbud på tryk og distributionsområdet. Med de nye EU-udbudsregler er der derfor ifølge SKI store besparelser i vente, når offentlige indkøbere med udgangspunkt i rammekontrakterne selv kan afvikle individuelle mini-udbud for at sikre den billigst mulige pris.

- Jeg ser rammeaftalen som en blåstempling af vores priser og kvalitet. Jeg håber derfor, at det offentlige i de kommende måneder vil fokusere på deres kerneopgaver og overveje at outsource mere, siger Business Development Manager, Leif Cardél, Pitney Bowes Management Services til PBMS OnTime.

Pitney Bowes Management Services
Pitney Bowes Management Services er ejet af den amerikanske virksomhed Pitney Bowes, som blev grundlagt i USA i 1920.

I dag er PBMS en af verdens ledende virksomheder indenfor outsourcing af dokumenthåndtering med ca. 16.000 medarbejdere spredt over hele kloden og med en årlig omsætning på over 1 milliard dollars.

Pitney Bowes Management Services i Danmark råder blandt andet over Danmarks største Print on Demand-trykkeri og løser opgaver for store offentlige og private virksomheder som Danmarks Pædagogiske Universitet, Forskningscenter Risø, IBM, Novo Nordisk og Danmarks Idræts-Forbund.

Yderligere oplysninger:
Business Development Manager, Leif Cardél, telefon 29 69 30 05

Pitney Bowes Management Services Denmark AS
Herstedøstervej 27-29, 2620 Albertslund
Telefon 70 15 60 40

Læs mere om Pitney Bowes Management Services på www.pbms.dk.

Relevant information

http://www.pbms.dk


Pressekontakt


Firma

Pitney Bowes Management Services Denmark AS
Herstedøstervej 27-29
2620 Albertsluund, Danmark

  29 69 30 05
  29 69 30 05

http://www.pbms.dk

Modtag nyheder fra Pitney Bowes Management Services Denmark AS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater