Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/11-09   -   Pressemeddelelse

Kenneth gik direkte fra elev til direktør

Da 27-årige Kenneth Rasmussen selv søgte efter en elevplads, opdagede han, at det var svært at finde informationer om studiejob, elevjob og praktikpladser på nettet.

- Jeg gav dog ikke op af den grund og fandt mig en elevplads, så jeg kunne fuldføre mit studie. Ud af en klasse med 20 studerende, var der dog kun fem, der fandt en elevplads. Så det spekulerede jeg lidt over og blev enig med mig selv om, at det måtte være muligt at lave en form for mødested for studerende og virksomheder på nettet, forklarer Kenneth Rasmussen, der så under en rejse i Asien fik kontakt til en webprogrammør, der tilbød at lave en hjemmesideløsning til ham.

Allerede da han vendte tilbage til Danmark var siden færdig, og så kunne Kenneth Rasmussen pludselig skrive direktør for et af Danmarks mest velbesøgte mødesteder for unge, der søger studiejob, elevjob, og praktikplads, www.studieogelevjob.dk på sit visitkort.

- Jeg må åbenbart have ramt lige ned midt i et kæmpebehov. For siden åbningen i 2007 er antallet af besøgende vokset måned for måned, og nu er der omkring 6.500 besøgende på hjemmesiden hver måned, siger Kenneth Rasmussen.

Gratis for studerende og virksomheder

Hjemmesiden er gratis at benytte for både studerende og virksomheder:

- Siden finansieres udelukkende af reklamer, hvilket gør, at vi kan gøre det gratis både at opslå og søge efter ledige studiejob, elevjob og praktikpladser, siger Kenneth Rasmussen.

- Selv om det kunne være fristende at tage penge for fx at slå stillingerne op, så har jeg holdt fast i, at siden skal være 100 % gratis, for på den måde tror jeg på, at siden kan udvikle siden til den største og bedste jobportal målrettet unge og studerende, siger Kenneth Rasmussen.

Tilfredse brugere

Både de studerende og virksomhederne er glade for at bruge siden, der løbende bliver udvidet og udviklet, blandt andet med bedre muligheder for at de enkelte virksomheder kan annoncere og præsentere deres opslag bedre:

- Vi har efterhånden brugt Studie & Elevjob med succes nogle gange. Jeg ser frem til deres nye tiltag, som uden tvivl vil gøre siden mere attraktiv for os som virksomhed, men også for de unge. Jeg vender bestemt tilbage, siger Finn Rasmussen, der er køkkenchef for Odense Sport & Event.

Mød Kenneth i Stjerneskibet

Du kan møde manden bag www.studieogelevjob.dk, Kenneth Rasmussen på Erhvervsservice Odenses iværksættermesse den 16. november 2009. kl. 12.00-16.00 i Stjerneskibet, Havnegade 29, 5000 Odense C.

Iværksættermessen er en del af den nationale iværksætter uge. Ligesom de foregående år er uge 47 udnævnt til national iværksætteruge, Global Entrepreneurship Week.

NB: Husk www.studieogelevjob.dk er GRATIS at bruge for både virksomheder og studerende.

Relevant information

http://www.studieogelevjob.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Studie & Elevjob
Niels Bohrs Allé 23, 3014
5230 Odense M, Danmark

  27 20 19 26
  27 20 19 26

http://www.studieogelevjob.dk

Modtag nyheder fra Studie & Elevjob på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater