Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/09-07   -   Pressemeddelelse

Knowledge Lab i samarbejde med Team Online A/S

Knowledge Lab på Syddansk Universitet i Odense har indgået et samarbejde med den private teknologileverandør Team Online A/S.

Formålet med samarbejdet er sammen at kunne bidrage til udviklingen af it-værktøjer til social- og sundhedssektoren.

- Både folketinget og regeringen lægger stor vægt på brugerdreven innovation, når de taler om nye metoder og ny teknologi. Det er endog skrevet ind i regeringsgrundlaget, hvor Danmark dermed laver en strategisk satsning, som ikke er set tilsvarende i andre lande. Samtidig lover regeringen i sit udspil til en kvalitetsreform, at man i 2008 vil etablere en ordning, der skal medfinansiere udvikling og udbredelse af nye arbejdsformer og ny teknologi, fx social it, der kan sikre, at mest muligt af de ansattes tid går til omsorg og service til borgerne. Derfor har det været naturligt for os at indgå et samarbejde med Team Online, der kan sikre, at vi er med i front, når der skal udvikles nye teknologier, der mindsker arbejdsbelastningen og gør hjælpen mere fleksibel og nye specialiserede hjælpemidler, siger direktør for Knowledge Lab, Niels Henrik Helms, Syddansk Universitet.

For Team Online er det et stort ønske, der går i opfyldelse:

- Vi har altid arbejdet tæt sammen med brugerne om udviklingen af vores systemer. Med aftalen med Knowledge Lab får vi for alvor koblet hele forskningsdelen på, så vi som teknologileverandør har mulighed for at kunne vide og få dokumenteret, at de systemer, som vi udvikler, nu også er baseret på den bedste viden og virker efter hensigten, siger direktør Michael Sandal, Team Online.

Samarbejdsprojekt
Et af de første konkrete samarbejdsprojekter har været en ansøgning til Erhvervs- og Byggestyrelsens Program for Brugerdreven Innovation, hvor de to parter sammen med virksomhedsnetværket EGION og Fyns ErhvervsCenter har søgt om midler til Projekt Social- og Sundhedsteknologi, HCA- Human Care - Human Capabilities.

- Formålet med projektet er gennem en række delprojekter at undersøge og udforske, hvordan vi med brugerdrevne og innovative digitale løsninger kan optimere og effektivisere arbejdet med læring, dokumentation, evaluering og udvikling af indsatsen indenfor den sociale sektor, siger Michael Sandal.

Projektet skal samtidig sikre, at brugerne er med på råd hele vejen, når der skal udvikles de nødvendige it-værktøjer, der kan understøtte det daglige arbejde med dokumentation, videndeling, evaluering og udvikling af indsatsen på social- og sundhedsområdet, herunder også udveksling af data mellem fx botilbud og sygehuse.

- Vi som forskningsinstitution kan og bør spille en vigtig rolle i det arbejde, siger Niels Henrik Helms, direktør for Knowledge Lab på Syddansk Universitet.

- Ved at samarbejde kan vi få skabt en dynamisk udviklingstrekant bestående af brugere, it-udviklere og forskningsinstitutioner. På den måde skal vi ikke bedrive distanceret følgeforskning, men netop forskning, hvor aktørerne kommer aktivt i spil med hinanden gennem forsknings- og udviklingsprojekter, hvor kombinationen af forskellige kompetencer skaber unikke kompetenceklynger, som kan føre til nye it-applikationer og nye samarbejdsformer.

Det giver mulighed for udvikling og kvalitetsløft, som både giver mening i forhold til den offentlige sektors tilbud, og som giver it-udviklerne mulighed for produktudvikling, idet produkterne gennem denne udviklingsproces får en kvalitet, der sikrer konkurrencedygtighed - også på det internationale marked, siger direktør Niels Henrik Helms, Knowledge Lab.

For yderligere informationer kan man læse mere om Knowledge Lab på www.knowledgelab.dk og om Team Online på www.teamonline.dk

Relevant information

http://www.bosted.net


Billeder


Pressekontakt


Firma

EG Team Online A/S
Edisonsvej 2
5000 Odense C, Danmark

  66 17 73 13
  66 17 73 13

http://www.teamonline.dk

Modtag nyheder fra EG Team Online A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire