Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/03-09   -   Pressemeddelelse

Social IT NYT 7 på gaden

Så er nyeste udgave af Social IT NYT på gaden. I Magasinet kan du blandt andet læse følgende artikler:

VIVI KIER, (K): VI SKAL HAVE DIGITALT TILSYN
Kvaliteten af kommunernes og regionernes tilsyn med de sociale tilbud skal være bedre, og en metode kan være at udvikle en model for digitale tilsyn med udgangspunkt i de mange registrerede data om hverdagen på de sociale tilbud, der allerede findes i socialfaglige IT-systemer.

Det mener den konservative socialordfører, Vivi Kier, der er meget optaget af at få højnet kvaliteten af tilsynsvirksomheden:

- Jeg kan simpelthen ikke klare flere historier om tilsyn, der viser, at alt er smukt og dejligt den ene dag, og så ramler det hele to dage efter, siger Vivi Kier:

- Alle gør jo deres bedste, men det ville være langt bedre, hvis man kunne trække data ud af et system som f.eks. Bosted Systemet, og se hvordan det er gået med den konkrete borger i det sidste år eller få et retvisende billede af forholdene på den samlede institution, mener Vivi Kier.
Samtidig kunne man også bruge det digitale tilsyn til at vurdere, om der er basis for at gennemføre uanmeldte fysiske tilsyn på udvalgte tilbud. I langt de fleste tilfælde vil man sandsynligvis finde ud af, at der findes en helt fornuftig forklaring på afvigelserne. Men det kunne også være måden at finde frem til de steder, hvor tingene går skævt, og de ansatte er kørt træt og hellere burde arbejde et andet sted af hensyn til beboerne. For vi skal jo huske, at vi ikke skal føre tilsyn for tilsynets skyld. Vi skal føre tilsyn af hensyn til borgerne - de svageste i samfundet, siger socialordfører Vivi Kier, Konservative.

Læs mere om tanken om digitalt tilsyn i Social IT NYT

PÅ FARTEN FOR SOCIALT VELFÆRD I NORDEN
Hver uge pendler Marianne Smedegaard fra Odense til Stockholm for at passe sit arbejde som konstitueret direktør for Nordisk Velfærdscenter, NVC, der er Nordisk Ministerråds hovedorgan for at fremme udviklingen inden for det socialpolitiske område i Norden og nærområderne.

Ligesom i Danmark er digitalisering af den sociale sektor på dagsordenen i de øvrige nordiske lande:

- Udfordringen består grundlæggende i at finde måder at understøtte den daglige indsats på, så den kan varetages af færre hænder for færre penge i en tid, hvor borgernes forventninger til de sociale ydelser er stjernehøje og stadigt stigende. Vi skal altså have fundet ud af, hvor vi skal bruge hænderne, og hvor vi med fordel kan bruge arbejdskraftbesparende teknologi. Her er de danske tanker om Social IT spændende. Også fordi vi med de rette IT-systemer kan sikre, at nye dokumentationsbehov ikke blot betyder ekstra arbejde for medarbejderne, men rent faktisk kan omsættes til bedre ydelser, når vi kan se, hvad der virker og dermed får sat gang i det pædagogiske udviklingsarbejde i hverdagen, siger Marianne Smedegaard til Social IT NYT.

Læs mere om det nordiske samarbejde på socialområdet i Social IT NYT.

DET KNIBER MED TILGÆNGELIGHEDEN
Siden 1. januar 2008 har det været obligatorisk, at offentlige websites skal leve op til de tilgængelighedskrav, som er defineret i WCAG-standarden.

Kravet var kendt, da strukturreformen trådte i kraft 1. januar 2007, så derfor ville det være oplagt, at f.eks. de nye, sammenbragte kommuners websites var tilgængelige. Men det er desværre ikke tilfældet, viser en ny rapport fra IT- og Telestyrelsen.

I en artikel i Social IT NYT peger Hjælpemiddelinstituttet på nogle af årsagerne til den manglende tilgængelighed og fremhæver blandt andet behovet for, at andre end kommunernes webmedarbejdere ved, hvad tilgængelighed egentlig indebærer:

- Det er sjældent webmasteren, der producerer alt indhold til et website. Derfor er det vigtigt, at der er konsensus om, hvilke principper man arbejder efter i den bredere medarbejdergruppe, som producerer indholdet, siger Søren Aalykke, der selv er webmaster ved Hjælpemiddelinstituttet. Han tilføjer i øvrigt, at offentlige webmastere generelt heller ikke er særligt oplyste om personer med funktionsnedsættelsers særlige behov på nettet.

LÆS MERE
I magasinet kan du også læse om:

- Digitalisering er en fordel, alle steder, hvor det gælder om at sikre kvaliteten af den pædagogiske indsats og på områder som medicinhåndtering. Her kan digitalisering være med til at styrke kvaliteten og borgerens retssikkerhed. Men generelt sætter digitaliseringen retssikkerheden på prøve i forhold til handicappede, mener landsformand Lisbeth Jensen, Udviklingshæmmedes LandsForbund, ULF.

- Akkreditering i den moderne udgave, hvor fokus er på læring, refleksion og resultater & effekter, kommer til at rulle ud over det sociale område i de kommende år. Det er derfor afgørende at få skabt en fornuftig og relevant platform for dokumentation og udvikling af den sociale sektor i Danmark, siger centerleder Jan Alder, Akkreditering Danmark.

- På femte år har IT-firmaet SPECIALISTERNE succes med at udnytte spidskompetencerne hos mennesker med autisme til testopgaver. Konceptet skal nu udbredes på internationalt plan.

- Med fagchefen Inge Marie Vestergaard i spidsen delte Ringkøbing-Skjern Kommune deres erfaringer med deltagerne på KL's handicap- og psykiatrikonference i november 2008. De præsenterede her værktøjer fra arbejdet med dialogbaseret BUM på handicap- og psykiatriområdet.

- For Socialpsykiatrien i Syddjurs Kommune har indførelsen af Bosted Systemet været med til at styrke kvaliteten af ydelsen i en periode, hvor medarbejderne skulle vænne sig til nye arbejdsgange og ændrede krav til ydelserne.

SOCIAL IT NYT
Social IT NYT er magasinet for ledere og beslutningstagere på det sociale område. Magasinets formål er at sætte Social IT på samfundets dagsorden
ved at beskrive og informere om initiativer, strømninger og projekter, der understøtter arbejdet med digitalisering af den sociale sektor.

Social IT NYT udgives af Team Online A/S og udkommer to gange om året i et oplag på 6.000 eksemplarer. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

Tidligere udgaver af Social IT NYT kan læses online på www.socialit.dk

BOSTED SYSTEMET
Bosted Systemet er et socialpædagogisk it-værktøj udviklet til arbejdet på de socialpædagogiske specialinstitutioner.

Læs mere om Bosted Systemet på www.bosted.net.

Relevant information

http://www.teamonline.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

EG Team Online A/S
Edisonsvej 2
5000 Odense C, Danmark

  66 17 73 13
  66 17 73 13

http://www.teamonline.dk

Modtag nyheder fra EG Team Online A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire