Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/06-11   -   Pressemeddelelse

Invitation til reception: Fynsk IT-virksomhed midt i amerikansk væksteventyr

På bare seks måneder har Team Online A/S takket være en målrettet strategi bidt sig fast på det amerikanske marked, og den fynske teknologileverandør kan i løbet af efteråret åbne sit 3. kontor i USA. Dermed fortsætter virksomheden de seneste års ubrudte vækstkurve i Danmark på et globalt marked:

- I 2003 stod jeg med en drøm om at udvikle Odense til Danmarks svar på Silicon Valley på det sociale område, et Social Valley. Og i dag er vi tæt på at realisere den vision, siger direktør Michael Sandal, Team Online A/S.

Den fynske teknologileverandør har dermed meget at fejre, og derfor inviteres pressen til reception den 1. juli 2011 hos Team Online A/S i anledning af Michael Sandals 50 års fødselsdag.

Ved receptionen vil pressen få yderligere informationer om Team Onlines vækstfremstød i USA, hvor der åbnet kontorer i Phoenix, Arizona, Silicon Valley, Californien samt planlagt åbning af et kontor i New York i løbet af efteråret.

[Fra tanke til handling]

Pressen vil desuden få udleveret vores nye bog, "Fra tanke til handling", der er til fornøjelse og fordybelse. Bogen giver et personligt og social- og erhvervspolitisk vue over de sidste 50 år fortalt gennem ord, billeder og madopskrifter.

Bogen fokuserer på en række skelsættende begivenheder i tiden fra 1961 til i dag, som har været med til at forme samfundet, præge Michael Sandals liv og ikke mindst skabe forudsætningerne for, at Team Online A/S i dag er vokset langt ud over landets grænser og står med et stort vækstpotentiale.

[Dagens program]

Vi har sammensat følgende program for dagen, hvor pressen naturligvis er velkommen til at deltage.

11.00 Receptionen åbner med præsentation af bogen - "Fra tanke til handling". Husk at få bogen med hjem!

11.30 Vi afslører, hvad Michael Sandal skal lave i fremtiden!

12.00 Smag på Michaels livretter fra 1961-2011 i gastrolog Jakob Klitgaards nyfortolkning med udvalgte vine, der matcher årtierne, mens du ser vores flotte udstilling udviklet i samarbejde med museet Tidens Samling

13.00 "Innovation og globalisering - fra Thrige til Team Online A/S", ved bestyrelsesmedlem i Team Online og medlem af Europaparlamentet, Bendt Bendtsen

14.00 Elmotoren på Thriges elværk fra 1917 starter for at markere de store tanker om vækst, som blev plantet i lokalområdet af Thomas B. Thrige

15.00 Få et blik ind i Team Onlines fremtid og mød vores kolleger i udlandet via Skype.

Desuden vil der være masser af foto-muligheder.

Arrangementet afholdes i Team Onlines danske hovedkontor, Edisonsvej 2, 5000 Odense, fredag den 1. juli 2011 fra klokken 11.00 til 16.00.

Såfremt der er særlige ønsker til interviews, herunder behov for opstilling af udstyr mm, så kontakt os venligst på forhånd.

[Om Team Online]

Team Online er en innovativ teknologileverandør med speciale i løsninger, der understøtter den samlede indsats i den offentlige og private social- og sundhedssektor.

Team Online har siden 1998 fulgt med udviklingen på velfærdsområdet med udgangspunkt i den sociale sektor. Derfor kan vi i dag levere de unikke it-værktøjer, Bosted System og inCorp Portal, der tilsammen understøtter de mangfoldige krav, behov og ønsker på området.

Relevant information

http://www.TeamOnline.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

EG Team Online A/S
Edisonsvej 2
5000 Odense C, Danmark

  66 17 73 13
  66 17 73 13

http://www.teamonline.dk

Modtag nyheder fra EG Team Online A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire