Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/09-11   -   Pressemeddelelse

Bosted NYT 37 på gaden

I denne udgave af Bosted NYT kan du blandt andet læse følgende historier:

[Styring på det specialiserede socialområde]
Syddjurs Kommune oplever - som mange andre kommuner - udfordringer med at styre det specialiserede socialområde.

Kommunen har gennem længere tid haft fokus på visitationsredskaber, kvalitetsstandarder og kategorisering af beboerne på botilbud efter støttebehov, men har ikke opnået et tilfredsstillende overblik. For at opnå det indledte kommunen derfor et samarbejde med konsulentfirmaet Incitare A/S i starten af året.

Formålet med projektet er at styrke den faglige og styringsmæssige håndtering af det specialiserede socialområde for voksne. Det sker gennem udvikling og implementering af en styringsmodel, hvor udgangspunktet er, at faglighed og økonomisk styring er hinandens forudsætninger.

Resultatet af projektet er, at Syddjurs har fået et visitationsredskab, der fremmer en systematisk og ensartet sagsbehandling samt præcise afgørelser. Der er skabt kobling og sammenhæng mellem en given borgers funktionsnedsættelse og tildeling af ydelser.

Kommunens serviceniveau er konkret beskrevet i både tid, kroner og fagligt indhold, og der er fastlagt en ny takststruktur med syv takstgrupper i regi af den regionale rammeaftale.

Læs mere om Incitares løsning, der er udviklet i samarbejde med Team Online i Bosted NYT 37.

...

[En pioner går på pension]
En pioner inden for digitalisering af det sociale område går på pension. Det er Steen Jensen, forstander for Bofamiko - Faaborg-Midtfyn Kommunes bofællesskaber og støttecentre.

Siden 1982 har Steen Jensen været på forkant med udviklingen og givet sit bidrag til den. Dengang var han viceforstander på amtsinstitutionen Strandvænget i Nyborg under forstander Hans Kurt Hansen.

- Allerede dengang skulle vi lave statistikker, og Strandvænget var et stort sted med 450 ansatte og 208 beboere, så det var et kæmpearbejde at lave det manuelt og i hånden, siger Steen Jensen.

- Da computeren dukkede op, tænkte Hans Kurt og jeg, at sådan en måtte vi have til at bearbejde vores tal på en mere rationel måde. Det var i computerens barndom, og vi vidste intet om computere. Så vi tog på EDB-messe i Bella Centret, hvor Regnecentralen fik solgt os en maskine.

Strandvænget var sandsynligvis en af de første danske sociale institutioner, der fik en computer. Ikke engang Amtsgården i Odense havde computere på det tidspunkt.

Læs mere om Sten Jensens farvel den sociale sektor i Bosted NYT 37.

...

[Svendborg Kommune: Medarbejderne skal bruge Bosted System mere]
I Svendborg Kommune har 100 medarbejdere svaret på mere end 260 spørgsmål om Bosted System i en intern undersøgelse.

Undersøgelsen viser, at flere moduler i Bosted Systemet ikke bruges, fordi medarbejderne endnu ikke kender systemet godt nok.

Bosted System har været en del af Svendborg Kommunes IT-løsninger i snart to år, men nogle steder bruges kinabøgerne stadigvæk engang imellem, og nogle beboeres økonomi dobbeltbogføres på et stykke papir ved siden af registreringen i Bosted Systemet.

Det har fået kommunens IT-medarbejder Ib Buch Hansen til at lave en undersøgelse blandt kommunens 250 medarbejdere, der bruger Bosted System. for at finde ud af, hvor og hvordan systemet bruges, og hvor der er plads til forbedringer og dermed behov for mere undervisning og vejledning:

- Jo mere, vi får samlet i ét system, jo større rationalisering og optimering er der, og derfor blev centerleder Hasse Jacobsen og jeg enige om, at vi skulle have lavet en undersøgelse af, hvordan det står til hos os, siger Ib Buch Hansen, om baggrunden for undersøgelsen.

Læs mere om Svendborg Kommunes undersøgelse i Bosted NYT 37

...

[Alarmer går automatisk ind i Bosted System]
Ny teknologi fra STT Condigi giver brugere af et personsikringssystemet TeleVagt og Bosted System helt nye funktioner, der er en stor hjælp i dagligdagen.

TeleVagt, fra STT Condigi, er et trådløst kommunikations- og personsikringssystem til håndtering af kald og alarmer. Systemet har uanede muligheder for tilpasning i forhold til ønsker og behov - og det helt nye er en integration med Bosted Systemet.

Ved at udveksle data med TeleVagt kan forskellige alarmer nu ses direkte i Bosted Systemet. Det betyder, at brugere af Bosted Systemet fx kan aflæse direkte, hvor mange epilepsialarmer, en beboer har haft i løbet af en nat - eller om den enkelte beboer har sendt alarmer via sin alarmsender eller nødkald. Hertil kommer alle de øvrige typer af alarmer, der kan indgå i TeleVagt som fx alarmer for dørsøgende personer, alarmer fra en optisk sengevagt m.v..

Hvis en plejer accepterer eller kvitterer for en alarm eller påmindelse, vil det automatisk fremgå i Bosted Systemet. Det betyder, at en manuel indtastning ikke er nødvendig for at dokumentere opgaven hos den enkelte borger. Dermed frigøres ressourcer, der giver mere tid til omsorg.

Kommunikationen mellem TeleVagt og Bosted System sker via en webservice, der stilles til rådighed af Team Online. Televagt bliver derved forbundet til internettet, og der kan køres VPN, hvis det er et krav. TeleVagt overfører på den måde data, der både viser alle sendte og kvitterede alarmer.

De overførte data er stor hjælp for plejere, der blandt andet kan administrere medicin, kalender og skrive dagbøger for den enkelte beboer, via Bosted Systemet.

Læs mere om integrationen mellem TeleVagt og Bosted System i Bosted NYT 37.

...

[Om Bosted NYT]
Bosted NYT er et magasin, der udgives af Team Online A/S. Formålet med magasinet er at holde ledelse og medarbejdere på de sociale tilbud orienteret om mulighederne for digitalisering og kommunikation i den sociale sektor. Bosted NYT udkommer seks gange om året i et oplag på 6.500 eksemplarer. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

...

[Bosted System]
Bosted Systemet er et socialpædagogisk it-værktøj udviklet til arbejdet på de socialpædagogiske specialinstitutioner.
Læs mere om Bosted Systemet på www.TeamOnline.dk/bosted

...

[InCorp Portal]
InCorp Portal er et administrativt, webbaseret dialog -og sagsstyringssystem, der understøtter DHUV-metoden og er udviklet til at håndtere den daglige sagsbehandling og udvekslingen af data mellem forvaltning og tilbud.
Læs mere om InCorp Portal på www.teamonline.dk/incorp/

...

[Yderligere oplysninger]
Administrerende direktør Henning Seiding, Team Online A/S telefon 66 17 73 13, e-mail HS@TeamOnline.dk

Læs mere om Team Online A/S og læs hele bladet på www.TeamOnline.dk

Relevant information

http://www.TeamOnline.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

EG Team Online A/S
Edisonsvej 2
5000 Odense C, Danmark

  66 17 73 13
  66 17 73 13

http://www.teamonline.dk

Modtag nyheder fra EG Team Online A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire