Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/10-11   -   Pressemeddelelse

Team Online: Royalt besøg i New York guld værd for fynsk eksporteventyr

Mandag den 24. oktober klokken 9.00 amerikansk tid besøger DKH Kronprinsen og Kronprinsessen et amerikansk jobtræningstilbud. Den sociale institution er en del af organisationen Lifespire og er den første institution i New York, der tager det fynsk udviklede software Bosted System i brug.

- Her skal de se det amerikanske tilbud til handicappede, og de vil få en præsentation og beskrivelse af hvordan Team Onlines Bosted løsning skaber markante ændringer i organisationens informations-, dokumentations, rapporterings- og arbejdsgangssystemer, siger administrerende direktør Johnny Killerup Pedersen, Team Online Inc.

Herefter vil HKH Kronprinsen indgå i en roundtable-diskussion om fremtidens løsninger til social- og sundhedssektoren og mulighederne for samarbejde mellem Danmark og USA.

Store medieopmærksomhed
Besøget har på forhånd vakt enorm interesse i såvel den danske som den internationale presse og hos fynske Team Online er man stolte over den royale gestus, som er med til at kaste stjernestøv over virksomhedens eksporteventyr på det amerikanske marked.

- På mindre end et år er det lykkedes os for os at åbne kontorer i tre stater og med indvielsen af Bosted Systemet i New York er vi til stede på nogle af de vigtigste markeder i USA. Derfor er besøget af DKH Kronprinsen og Kronprinsessen en helt fantastisk hjælp for os i det videre markedsføringsarbejde, siger koncernchef i Team Online Global, Michael Sandal.

Connected Care
Besøget på Lifespire, der er New Yorks 4. største handicaporganisation med over 1600 ansatte er en del af "Connected Care", et ambitiøst fremstød arrangeret af udenrigsministeriet, der har fået DKH Kronprinsen og Kronprinsessen til at stå i spidsen for en gruppe udvalgte danske virksomheder, der ønsker at profilere sig på det amerikanske marked for social- og sundheds-IT. Det er blandt andet sket i forbindelse med deltagelse i konferencen Connected Health Symposion i Boston den 20. og 21.oktober, hvor HKH Kronprinsen er taler og vært ved en VIP-reception.

Også her spiller Team Online en rolle, idet virksomheden her får mulighed for at tale til de 1200 beslutningstagere fra social- og sundhedssektoren i USA og fremvise Bosted Systemet.

- Kort og godt handler det om at få danske virksomheder ind på markedet i USA, så vi kan øge eksporten og derved betalingsbalance for Danmark, og at tiltrække amerikanske investeringer og virksomheder til Danmark med henblik på skabelse af arbejdspladser, forklarer eksportrådgiver Morten Viktor Svendsen, Generalkonsulatet i New York, der har arrangeret det danske MedTech-fremstød sammen med Export Promotion Denmark.

Læs mere om Lifespire på

http://lifespire.org/lifespiregood/Programs_Services/medicaid_service.html

Læs mere om det royale besøg i New York på http://www.royalvisitnyc.com

Relevant information

http://www.TeamOnline.dk


Pressekontakt


Firma

EG Team Online A/S
Edisonsvej 2
5000 Odense C, Danmark

  66 17 73 13
  66 17 73 13

http://www.teamonline.dk

Modtag nyheder fra EG Team Online A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire