27/10-09
-
Pressemeddelelse
Kvinderne i Nyborg vil til tops
De kvindelige byrådskandidater i Nyborg støtter sammen Kvinderådets fælles kampagnedag.
Kvinderådet har udnævnt lørdag den 7. november 2009 til fælles kampagnedag i forbindelse med kommunalvalget, og dagen går i luften under sloganet:
KVINDER TIL TOPS
Dagen skal markere et ønske på tværs af partiskel om at ændre virkeligheden bag de tørre tal:
- Kun 7 ud af 98 borgmestre er kvinder.
- Ved valget i 2005 var der opstillet 111 kandidater til Byrådet i Nyborg Kommune, heraf 30 kvinder = 27% kvinder.
- Ud af de 25 pladser blev 5 kvinder valgt = 20%.
Det vil vi gerne gøre bedre.
I Nyborg er der ingen kvinder som spidskandidater i nogen af partierne. Vores målsætning er derfor - MINDST 1 KVINDE SOM SPIDSKANDIDAT ved næste kommunalvalg.
I Nyborg har de kvindelige kandidater besluttet at følge Kvinderådets opfordring til et tværpolitisk arrangement den 7. november.
En gruppe på to kvinder fra hvert parti har holdt et planlægningsmøde for at tilrettelægge programmet.
De opstillede kvinder repræsenterer alle dele af samfundet, forskellig alder og uddannelse, spændende fra erfarne kommunalpolitikere til nye unge kvinder med mod på det politiske arbejde.
Der er opstillet kvinder på alle de opstillede lister, så det skulle være let for vælgerne at finde en kvinde på listerne, som man tror kan matche de synspunkter, man synes er vigtige i det nærsamfund, vi lever i Nyborg Kommune.
Derfor - stem flere kvinder i Byrådet den 17. november - vi gør en forskel.
Program på dagen annonceres senere, men kan allerede nu ses på www.kvinderaadet.dk.
På planlægningsgruppens vegne
Helle Stærmose (Det radikale Venstre)
Thyra Rasmussen (Venstre)
Relevant information
http://kajrefslund.venstre.dk/index.php?id=95