Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/03-07   -   Pressemeddelelse

Spar penge - og ødelæg huset

- Selv om det er fristende at hyre polsk arbejdskraft direkte via nettet på portaler som Jobnets www.workimport.dk, så skal man som almindelig husejer være klar over, at det, man sparer nu, kan blive en gigantisk udgift senere. Det mener Svend Aage Hedensted, der er daglig leder af vikarbureauet carata DANMARK, som har formidlet polske medarbejdere til virksomheder i Danmark siden 2004.

- Faren er, at den enkelte virksomhed eller den private husejer undlader at instruere og vejlede håndværkerne tilstrækkeligt, så de udfører ny- og ombygninger forkert eller ligefrem ulovligt. Det kan for eksempel ske ved, at håndværkerne kommer til at anvende materialer, som er tilladt i Polen, men ikke godkendt i Danmark.

Det er ikke brødnid, der ligger bag advarslen, men derimod dyrekøbte erfaringer: - De polske håndværkere er dygtige og veluddannede. Fuldt på højde med danske håndværkere. Men sprogforbistring og manglende viden om danske regler kan godt give husejere en grim overraskelse, mener Svend Aage Hedensted og nævner manglende dampspær, ikke-godkendte materialer og manglende overholdelse af danske byggeregler.

- Min erfaring er med andre ord, at det ikke er så meget et spørgsmål om håndværkernes evne som projektlederens evne til at informere og vejlede de polske medarbejdere, der er helt afgørende for, om det billige tilbud fra Polen ender med at blive en dyr fornøjelse, siger Svend Aage Hedensted. Han mener at forbrugerne også i denne sammenhæng bør tænke sig om og alliere sig med den nødvendige sagkundskab.

- Der findes en del virksomheder, der lige som carata har specialiseret sig i at formidle arbejdskraft fra polen til Danmark, og vi har jo gjort os alle de erfaringer, som er nødvendige for at få et godt resultat, siger Svend Aage Hedensted, carata.

Om carata
Carata er et dansk-ejet vikarbureau, der har formidlet professionel arbejdskraft fra Polen til Danmark og Grønland siden 2004. P.t. har carata ca. 75 polske medarbejdere på en række danske virksomheder i hele landet. Senest har carata DANMARK etableret et samarbejde med Dansk Metal Ringkjøbing og ErhvervsCenteret - Ringkjøbing Fjord Samarbejdet med henblik på at skaffe kvalificerede CNC-arbejdere fra Polen til Vestjylland.

Carata rekrutterer selv arbejdskraften efter annoncering i den lokale presse i Polen og gennemfører jobsamtaler med relevante ansøgere. Samtaler afholdes blandt andet i Warszawa, hvor 50 mand er beskæftiget fuld tid med at finde nye medarbejdere i samarbejde med et tysk og et svensk rekrutteringsbureau.

Undervejs i forløbet tager carata sig af alle nødvendige procedurer så som udarbejdelse af spørgeskemaer, jobsamtale, udvælgelse, udarbejdelse og oversættelse af kontrakter, opholds- og arbejdstilladelse fra Udlændingeservice med mere.

Alle caratas vikarer arbejder på dansk overenskomst og medarbejderne informeres altid om mulighederne for at blive meldt ind i en dansk fagforening.

Under udstationeringen følger carata op på, hvordan medarbejderne trives og tager hånd om eventuelle uoverensstemmelser, som måtte opstå undervejs.

Relevant information

http://www.carata.dk


Pressekontakt


Firma

Vikarbureauet CARATA
Thylandsgade 19
7755 Bedsted, Danmark

  +45 70 20 05 77
  +45 70 20 05 77

http://www.carata.dk

Modtag nyheder fra Vikarbureauet CARATA på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater