Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/10-07   -   Pressemeddelelse

En hektisk valgkamp er i gang

Allerede inden valget var en realitet, var den konservative folketingskandidat Vivi Kier på gaden onsdag middag i Odense for at få sat den korte valgkamp i gang med det samme:

- Så snart valget var udskrevet, var jeg på gaden, og det er mit umiddelbare indtryk, at folk virkelig er parat til det her valg. Jeg oplever i hvert fald en stor interesse for at diskutere og en tilfredshed med, at vi nu får et valg, der kan klare luften.

Jeg tror det bliver et rigtigt spændende valg, siger Vivi Kier, spidskandidat for Faaborg-Ærø kredsen, der traditionelt giver et mandat til de konservative.

Så snart valget var udskrevet af statsministeren fra Folketingets talerstol, satte Vivi Kier kursen mod Faaborg med sin kampagnegruppe:

- Valgkampen bliver jo meget kort, så vi er startet med det samme. Jeg vil jo gerne nå rundt i hele min kreds, for at så mange som muligt kan få lejlighed til at møde mig, inden de skal sætte deres kryds den 13. november, siger Vivi Kier.

Folkeskolen og det gode liv
Vivi Kier går først og fremmest til valg på spørgsmål om folkeskolen og rammerne for det gode liv.

- På Christiansborg vil jeg som folketingsmedlem først og fremmest slås for to områder, som jeg brænder for, nemlig folkeskolen, der jo skal kunne ruste alle unge til at indgå i samfundet, og rammerne for det gode liv.

Folkeskolen er mit hjerteblod, fordi alting begynder med folkeskolen. Her lærer de unge, hvad de skal bruge for at drage ud i samfundet og blive gode samfundsborgere, der skal forvalte fremtiden, når vi andre for længst er gået på pension. Lige så vigtig som folkeskolen er retten til det gode liv.

I Danmark bør ingen henslæbe sit liv nedbrudt og alene i hverken fysisk eller psykisk armod.

For mig betyder det, at vi skal skabe rammer, der gør den enkelte i stand til at tage vare om sit eget liv, men også hjælpe de som mangler ressourcer til at klare sig selv.

Det er i hvertfald synspunkter og opgaver, som jeg gerne vil præge folketingets arbejde med, siger Vivi Kier, konservativ spidskandidat for Faaborg-Ærø kredsen.

Det er tredje gang, at Vivi Kier opstiller til Folketinget.

- Ved valget i 2001 manglede jeg kun 11 personlige stemmer for at komme i Folketinget. Men med den store opbakning, som jeg har fået fra både min gamle kreds i Odense og min nye kreds, står jeg med bedre muligheder for at blive valgt end nogensinde før, mener Vivi Kier.

Om kandidaten
Vivi Kier er medlem af Odense Byråd og politisk ordfører for Den Konservative Byrådsgruppe. Hun er uddannet sygeplejerske med speciale i kræft, men arbejder i dag som selvstændig og driver fem McDonalds restauranter i Odense sammen med sin mand, Ernst.

Ud over det politiske arbejde er Vivi Kier også aktiv i sin fritid, blandt andet som bestyrelsesformand i Center for Seksuelt Misbrugte Fyn og som næstformand i Offerrådgivningen.

Relevant information

http://www.vivikier.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Vivi Kier
Vindegade 100 C
5000 Odense C, Danmark

  20 68 45 09
  20 68 45 09

http://www.vivikier.dk

Modtag nyheder fra Vivi Kier på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater