Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/05-18   -   Pressemeddelelse

La Glace fejrer Kronprins Frederik med royal glacette



Kronprins Frederik Glacetten er af mørk chokolade, pistacie og citron – pyntet med en royal frø. For hver solgt glacette går 30 kr. til et af Kronprinsens protektorater, Plant et Træ.

Traditionsrige Conditori La Glace bidrager til fejringen af Kronprins Frederiks 50-årsfødselsdag med en unik Kronprins Frederik Glacette. Glacetten fås kun i et begrænset tidsrum, og når du køber en glacette støtter du samtidig Kronprinsens protektorat, Plant et Træ, med 30 kr.

”Vi er et kongetro konditori i kongens København – og vi elsker, når byen trækker i festdragt. Kronprins Frederik Glacetten er vores bidrag til festlighederne,” lyder det fra Marianne Stagetorn Kolos, mangeårig kagekone og indehaver af Conditori La Glace.

Et frisk pust af skov
Kronprins Frederik Glacetten er et stort stykke chokolade-konfekt. Du kan spise den hele selv eller skære den ud i 4-6 stykker og dele den. Glacetten indeholder pistacie, citron og mørk chokolade og er pyntet med en frø med kongekrone – som en hyldest til den kongelige frømand. Smagen er sød og syrlig på samme tid og opleves som et frisk pust fra skoven.

”For hver solgt glacette går 30 kroner ubeskåret til Plant et Træ, som er et af Kronprinsens første protektorater. Det er vigtigt at få plantet noget skov ude omkring i landet, og nu ligger La Glace jo i Skoubogade, så vi syntes, det var sjovt at få noget skov ind til byen på den måde,” fortæller Marianne Stagetorn Kolos.

Danmarks ældste konditori
Det er ikke første gang, La Glace bidrager til almennyttige formål. De seneste år har La Glace i forskellige anledninger støttet blandt andre Danner Stiftelsen, Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors. Tilsvarende har La Glace tidligere bidraget til fejringen af kongelige begivenheder med eksempelvis kærestekager, da Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary blev gift – og har siden 1972 haft Margrethekagen som en fast del af sit sortiment.
”Vi hylder det at være mellem det folkelige og fornemme. Conditori La Glace er et fint sted at komme uden fx at være prismæssigt uoverkommeligt,” siger Marianne Stagetorn Kolos.

Kun til den søde tand
Og så er der det særlige ved La Glace, at det er et rendyrket konditori. Du kan finde alt inden for konditorkager, lagkager, småkager, kransekager osv. samt kaffe, te og chokolade – men du kan ikke få en øl her. Også på det punkt bevares det traditionsrige særpræg, ligesom La Glace ikke har nogen filialer andre steder. Alt fremstilles, sælges – og kan nydes – på samme sted.

Kronprins Frederik Glacetten fås frem til og med søndag d. 3. juni. Den koster 55 kr., hvoraf de 30 kr. går ubeskåret til Plant et Træ.

Billeder


Pressekontakt

Marianne Stagetorn Kolos
  +45 33 14 46 46

Firma

Conditori La Glace
Skoubogade 3
1158 København, Danmark

  +45 33 14 46 46

http://www.laglace.dk/

Modtag nyheder fra Conditori La Glace på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater