23/03-11
-
Pressemeddelelse
Lærling laver årets kage
Med ung konditorkraft erobrer La Glace i 2011 endnu engang den prestigefyldte pris Årets kage. Den kun 24. år gamle konditorlærling Thomas Bastholm lavede en indenomsoverhaling og tog prisen foran både garvede La Glace kollegaer og konkurrenter fra branchen. Hele 4 ud af 10 kager i konkurrencen top var fra La Glace.
I et stærkt felt med værdige modstandere var det konkurrencens yngste deltager og La Glace yngstelærling Thomas Bastholm, der gjorte sig bedst bemærket med sin elegante kagekreation. Vinderkagen, som har fået navnet Doma, består af mascaponechokolademousse, saltet karamel, syrlig abrikos, valnøddepraline, tørrede abrikoser og med en bund af chokoladevalnød. Kagen er pyntet med karamelliseret valnød og abrikosgele.
Årets Kage 2011 løb af stablen på Copenhagen Admiral Hotel i København, hvor over 60 kæmpede om pokalen og om retten til at kunne kalde netop deres kage for Årets Kage 2011
Fra dommerpanelet lagde Susanne Michelsen- formand for Årests Kage- og Francis Cardenau -MASH, Sommelier, Umami- vægt på, at La Glace på trods af konditoriets 140 år i branchen ikke kommer nemt til noget og på alle mulige måder fortjener de fine placeringer.
"La Glace vinder ikke fordi de er berømte, men fordi de er de bedste" udtalte Susanne Michelsen. Francis Cardenau lagde vægt på at vinderkagen var lavet over tid, med omtanke og at vinderen havde gjort sig meget umage.
La Glace deltog i Årets Kage 2011 med vinder og debutant Thomas Bastholm (1. Plads), nyudlært konditorsvend Bjørn Krau (6. Plads) sidste års vinder af Årets kage- Chefkonditor Lars Juul (7. Plads) og konditorsvend Andreas Overgaard (9. Plads).
Danske kageelskere har mulighed for at få en bid af succesen hos La Glace, hvor Doma nu er på kagekortet som lagkage til 12 personer. Et stykke Doma koster 54 kr.
Thomas Bastholm fortæller, at Doma betyder hjemme på italiensk, og han har valgt navnet, fordi han altid føler sig hjemme, når han er på arbejde.
Relevant information
http://www.laglace.dk/