Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/04-13   -   Pressemeddelelse

Ny forening for open source systemet Drupal

Både det offentlige og det private har fået øjnene op for de kvaliteter, der er forbundet med at udvikle webløsninger i open source. Området er i stor vækst og pt. er der dag for dag en stigende efterspørgsel på systemet Drupal. For at sikre optimale Drupal-løsninger er der netop dannet en ny forening, hvor leverandørerne, har valgt at samarbejde om nogle fælles rammer.

Foreningen har fastlagt en fælles code of conduct, der betyder, at man som kunde har sikkerhed for at få en kvalitetsløsning og hvor kunden ikke bliver bundet til én leverandør. Det nye samarbejde i foreningen vil også sikre, at systemet kan udvikles og forbedres på tværs af leverandører, hvilket vil højne kvaliteten til gavn for kunderne. Derudover har foreningen fokus på at skabe rimelige vilkår i udbud og arbejder for, at endnu flere får øjnene op for fordelene ved Drupal.

"Drupal er den pt. bedst supporterede CMS-platform, og selv Det Hvide Hus i Washington bruger systemet. Så der er ingen reeelle argumenter for at fravælge open source mere - i hvert fald ikke, når man taler Drupal," siger Kresten Wiingaard, der er nyvalgt formand for den nye Drupal Leverandørforening.

Gode jobmuligheder nu og i fremtiden
De Drupal-projekter, der bliver udbudt i øjeblikket, kan godt løses af det antal leverandører, der er på markedet. Men efterspørgselen efter kvalificeret arbejdskraft er stigende. På længere sigt er det derfor vigtigt, at foreningen arbejder på at sikre, at uddannelsesinstitutionerne er opmærksomme på, at open source og Drupal er et vækstområde, hvor der er gode jobmuligheder nu og i fremtiden.

Den nye bestyrelsen
Den nye bestyrelse består af:
Formand Kresten Wiingaard fra Adapt
Mikkel Høgh, CEO, Reveal It (kasserer)
Mikkel Noe Westh, Chief Advisor Digital Strategy, Bysted
Sune Toft, CEO, Headnet
Anders Hal Werner, Udviklingschef & Partner hos Peytz & Co
Jesper Malmborg, CEO, ProPeople
Christian Toldam, CEO, Bellcom

Om Drupal
Drupal er det mest fremadstormende open source CMS i Danmark og verdens mest succesrige open source CMS til større virksomheder. Der er i dag 7,2 millioner websites på Drupal platformen, og det tal stiger voldsomt pt. Drupal har mere end 20.000 forskellige moduler, CMS'et er oversat til flere end 40 sprog, og har over 24.000 udviklere over hele kloden, som bidrager til løbende at udvikle systemet.

Om open source
Både det offentlige og det private har fået øjnene op for de kvaliteter, der er forbundet med at udvikle webløsninger baseret på open source. Da Drupal er gratis og uden licens kan man som kunde benytte de omkostninger, der før var til licens, til udvikling eller blot lavere driftsbudgetter. Men den helt store fordel ved at arbejde med open source er muligheden for at dele udviklet funktionalitet. Dvs. at man som kunde ikke skal have alting udviklet fra bunden, men frit kan benytte funktionalitet udviklet af andre. Drupal er ligeledes kendt for sin høje grad af sikkerhed, hvilket var begrundelsen for at The White House valgte netop dette CMS til deres webløsning. I Danmark er nogle af de mest kendte Drupal-løsninger Berlingske tidende, BT, Københavns biblioteker og Visit Denmark.

Relevant information

http://www.drupalpro.dk


Pressekontakt


Firma

Drupal Leverandørforeningen
CO/. Adapt A/S, Langebrogade 6E
1411 København K, Danmark

  2612 1051
  2612 1051

http://www.drupalpro.dk

Modtag nyheder fra Drupal Leverandørforeningen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater